Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - C. M. Duvantier: Statsfunktionærernes Organisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STATSFUNKTIONÆRERNES ORGANISATION
l
idens Løsen er Organisation og Solidaritet,
Sammenslutningstanken gaar sin Sejrsgang gennem alle
Lande. I Arbejdernes Fagorganisationer har den
faaet sit tidligste og prægnanteste Udtryk, og alt
som Fagforeningerne vokser i Indflydelse, vinder
Anerkendelse — ogsaa hos Lovgivningsmagten —
og naa’r tilfredsstillende Resultater i Lønkampen, bliver de i stedse
højere Grad et Eksempel til Efterfølgelse. Først og fremmest har
Arbejdsgivere i alle Fag taget Eksemplet op, belært af Erfaringen
om, hvilken Styrke Solidariteten giver. Læger, Landbrugere,
Købmænd og mange andre er fulgt efter, og som det sidste ny paa
Sammenslutningens Omraade arbejdes der netop i Øjeblikket ivrigt
paa at skabe en Centralorganisation af samtlige Landets
Stats-funktionærer.
Allerede for Aar tilbage fandtes der en Del Foreninger inden
for Statsfunktionærernes Kreds; men disse var hovedsagenlig af
filantropisk eller selskabelig Natur. Først i de senere Aar har man
begyndt at lade disse Foreninger virke i Lønagitationens Tjeneste,
eller man har stiftet nye, der udelukkende har til Formaal at
arbejde paa en Forbedring af Funktionærernes Livs- og
Arbejds-vilkaar. Denne Bevægelse er navnlig fremtvungen af de stigende
Konjunkturer i Slutningen af Halvfemserne. Statsfunktionærernes
Lønninger er nemlig fastsatte ved Lønningslove, der sædvanlig
gives for en tiaarig Periode. Imidlertid er det ikke meget
sandsynligt, at de forskellige Forhold, der gjorde en Lønningslov til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
