Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - C. M. Duvantier: Statsfunktionærernes Organisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
727 Statsfunktionærernes Organisation
ministeren om Statsfunktionærernes grundlovsmæssige Rettigheder
vaktes en hidtil ukendt Interesse for Statsfunktionærspørgsmaalet
ude i den store Befolkning. Allerede i de foregaaende Aar havde
Pressen Gang paa Gang paavist, at Statsfunktionærernes Lønninger
ikke længer var tidssvarende, Funktionærerne selv havde ved
Andragender og Deputationer henvendt sig til Administrationen, og
Folketingets Medlemmer havde gentagne Gange opfordret Regeringen
til at forelægge Lønningslove for Post- og Telegrafetateme. Man
ventede derfor, at Ministeren ikke længer vilde holde sig tilbage.
Virkeligheden overtraf i høj Grad Forventningerne. Regeringen
forelagde ikke mindre end syv Forslag til Lønningslove for
Statsfunktionærer; men — intet af disse Lovforslag gennemførtes.
Mange sammenstødende Omstændigheder bidrog til, at
Statsfunktionærernes Lønningslove fik saa ublid en Skæbne. Det var
saaledes i højeste Grad uheldigt, at saa mange Lønningslovforslag
med saa store Krav til den i Forvejen betrængte Statskasse
indbragtes i samme Samling; thi jo flere Lovforslag — alle Uge
nødvendige — des mindre Sandsynlighed for den enkelte Lovs
Gennemførelse. Enkelte af Lovene kunde sikkert med Fordel og med god
Berettigelse i den forhaandenværende Nødstilstand have været
forelagte i den foregaaende Samling. Dernæst var det beklageligt, at
den i 1898 nedsatte Jernbanekommission ikke formaaede at slutte
sine Arbejder saa betids, at en Revision af Loven om
Statsbanedriftens Ordning, hvis Gyldighed udløb 1. April 1901, kunde
foretages inden dette Tidspunkt. Derved udsattes en Lønforbedring
for Statsbanernes Embeds- og Bestillingsmænd mindst 1 Aar, idet
Ministerens Forsøg paa at gennemføre en foreløbig Forbedring af
Lønningerne mødte den stærkeste Modstand hos Folketingets Venstre
og specielt hos Kommissionens Medlemmer. Endelig var de politiske
Forhold saa ugunstige som tænkes kan. Det viste sig umuligt at
opnaa Enighed mellem Partierne om Skattelovspørgsmaalene, og
saa længe disse henstod uafgjorte, turde Venstres Repræsentanter
for Landkredsene af Hensyn til deres Vælgere ikke gennemføre
Lønningslovene. Ved Samlingens Slutning gennemførtes
Løntillægs-loven, der var udarbejdet og forelagt af det Folketingsudvalg, som
havde Dyrtidslovforslaget og Jernbaneloven til Behandling. Loven
giver et Tillæg af 12% af de første 600 Kr. og 6% af de næste
400 Kr. til Personer, hvis Løn ikke overstiger 1500 Kr., udover
hvilket Beløb Løntillæget ej heller maa forhøje en Lønning.
Nødstilstanden naa’r imidlertid langt højere end til Lønningerne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
