- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
736

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - C. M. Duvantier: Statsfunktionærernes Organisation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

736 Statsfunktionærernes Organisation

I

Denne Forening har nemlig under Forhandlingerne om Portør
Nielsens Forflyttelse til Vedsted taget under Overvejelse, om ikke
dens Medlemmers Krav og Rettigheder var bedst betryggede ved,
at den indmeldte sig i „De samvirkende Fagforbund". Det er
forstaaelige at denne Plan hilstes med Glæde fra socialdemokratisk
Side, men ogsaa „Politiken" har desværre tilraadet og derved
fremmet Planens Realisation. Det maa dog antages, at Bladet
ikke tilstrækkeligt har overvejet Sagen; thi Jernbaneforbundet vilde
ikke have den fjerneste Nytte af en Tilslutning til „De samvirkende
Fagforbund". Denne Institution er af største Betydning for de fri
Arbejdere, der raader over Midler som Strejke og Blokade, idet
den Samvirken, der er angivet i Forbundets Titel, bestaar i, at et
Forbund, der strejker, understøttes af de andre. Men
Jernbaneforbundet vilde, hvis det sluttede sig til „De samvirkende Fagforbund",
kun faa den tvivlsomme Fornøjelse at fylde Fagforbundets Kasse;
thi det er saavel som alle andre Statsfunktionærforeninger
udelukket fra at bruge Strejken som Kampmiddel. Tillige vilde det
vistnok være utænkeligt, at „De samvirkende Fagforbund*
forhandlede med Myndighederne paa Jernbanefunktionærernes Vegne.
Dertil er kun Centralorganisationen egnet — eller „Dansk
Jernbaneforbund" alene.

Der er dem, der mener, at Statsfunktionærerne overhovedet
ikke bør organisere sig og give sig af med at fremsætte
Fordringer. Over for saadanne Anskuelser vil det maaske skabe noget
bedre Betingelser for en Centralorganisation, at Trafikministeriet
nu er lagt i Hænderne paa en Mand, som er Bureaukratiets
diametrale Modsætning, en Mand, der altid har anerkendt
Organisation som Fremskridtets Vej. Det er endvidere bleven indvendt, at
en Centralorganisation rimeligvis hurtigt vilde blive en Afdeling af
Socialdemokratiets „samvirkende Fagforbund". Hvad der i det
foregaaende er sagt om „Dansk Jernbaneforbund" gælder imidlertid
lige saa vel de andre Statsfunktionærforeninger, og véd man, hvor
konservative Statsfunktionærerne gennemgaaende er i Anskuelser,
i Tænkemaade, bliver en saadan Indvending endogsaa komisk.

Vil Statsfunktionærerne i det hele taget organisere sig, hvad
alle Omstændigheder tilskynder til, da er Dannelsen af en
Centralorganisation den eneste Vej. der findes.

August nm

A. M. Duvantikr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0740.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free