Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - P. Munch: Franske Folkeuniversiteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
740
Franske Folkeuniversiteter 74-7
staar forrest i Paris’ sociale Oplysningsarbejde, siger saaledes rent
ud, at Folkeuniversiteterne skylder Dreyfusaffæren deres Tilbliven.
Frankrigs Folkeuniversiteter fik da efter Sagens Natur en hel
anden Karakterend den engelske .university extension", der var
det direkte Forbillede, og efter hvis Betegnelse man dannede det
lykkeligere valgte Navn „universités populaires".
Kundskabsmedde-lelsen kunde i Frankrig ikke blive det egentlige Formaal; man saa’ jo
netop inden for de velstillede Klasser, hvor lidt deres større Viden
forslog til at skabe en rimeligere og fornuftigere Tankegang. Man satte
i Stedet Opdragelsen som Maal; det man vilde var at skærpe og
klare Tanken, mildne og forædle Følelsen; Midlet dertil skulde
være at indvi Tilhørerne i den videnskabelige Kritiks
Fremgangsmaade, saa de blev forsigtigere og ædrueligere i deres Meninger,
og stille dem for Øje det Ideal at Medfølelse og Samfølelse, de
bedste blandt Menneskene har skabt, saa de derved kunde faa
Lyst til at følge i samme Spor. Det er et Maal, som kan synes vagt
og ubestemmeligt og det er det vel ogsaa, men dog næppe mere
end det at meddele Kundskaber paa Maa og Faa uden at vide
hvorfor.
Den Mand, der satte Bevægelsen i Gang, var en Typograf ved
Navn Deherme. Allerede fra 1896 havde han i et lille Tidsskrift
.la Coopération des Idées" søgt at faa sine Arbejdsfæller i Tale,
1898 føjede han dertil en beskeden Foredragsforening, og i
Oktober 1899 udvidedes denne til et Folkeuniversitet, det første af
alle, rejst midt i den gamle Arbejderforstad Saint-Antoine, hvorfra
Revolutionerne saa ofte er udgaaede. Hans Forventninger gik
vidt.
„Som I er vi Arbejdere,* siger Foreningens Opraab, „men vi tror, at
Menneskelivet har Glæder, der er stærkere, varigere, ædlere og dog mindre
kostbare end dem, man søger i Beværtningerne. Vil I høre os til? Vore
Planer er store: vi vil, at Sandheden, Skønheden og det moralske Liv skal
være til for alle; vi vil, at alle skal have Del i disse Goder, der danner
Menneskehedens dyreste Eje, vi vil, at som Solen er til for ethvert Øje, skal Tankens
Lys være det for enhver, der tænker. Vi vil en virkelig Kultur, der ikke
lader Flertallet af Menneskene blive uden for den, en Kultur, som ikke er
skabt af og til Fordel for nogle enkelte, men som alle yder deres Bidrag til og
nyder Fordelene af.
Kammerater, med det Maal for Øje at anvende vore Fritimer til vor
fysiske, aandelige og moralske Udvikling, det vil sige for vor sociale Frigørelse,
rejser vi over for Beværtningen og Varietéen vort første Folkeuniversitet.*
„Kammerater, gør vore Sale til eders Sale, vor Forening til eders For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
