Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - G. Christensen: En finsk Kunstfilosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN FINSK KUNSTFILOSOF
Yrja Him: The origins of art. LondoH 1900.
ed det 19de Aarhundredes Begyndelse var Videnskaben
om Kunsten og det skønne ren Metafysik. Ved
Aarhundredets Slutning var den ved at blive Psykofysik. Og dog
staar vi stadig med uløste Problemer tilbage. En
eksperimental Æstetiker kan paavise, at visse
Lyd-og Linieforhold, visse Farvesammenstillinger har en
umiddelbar behagelig Virkning paa os, og at det er
disse elementære Forhold, der sammen med de associative Faktorer
væsentlig betinger vor Kunstnydelse. Men selv om en Teoretiker kunde
analysere og leddele Alverdens herligste Kunstværker i slige simple
Elementer, hvis Virkning paa os han kunde forklare, saa er det dog kun
den ene Side af Sagen. Tilbage staar at vise, hvad det er der
driver Kunstneren til at skabe et Værk, da det dog næppe sker blot
for vor Skyld.
Dette Spørgsmaal, hvorledes opstaar Kunst? er det, Forfatteren,
der er Professor i moderne Litteratur ved Helsingfors Universitet, i det
foreliggende Værk søger at besvare. Det er dels en psykologisk, dels
en sociologisk Undersøgelse af det fundamentale i al Kunsts Væsen, eller
rettere det, der ligger forud for det egentlige Værk, selve Kunstimpulsen
Jeg maa for den psykologiske Dels Vedkommende henvise Fagmænd
til selve Bogen og skal blot give de vigtigste Resultater.
Et af de dybeste Motiver til al menneskelig Virksomhed finder
Forfatteren i den rent instinktive Trang til at give en overvældende Følelse
Udtryk: Glæden øges og Smerten lindres derved. Særlig Naturfolk er
aldeles umaadelige i deres Følelsesytringer, selv en stærk Lyst er dem
en Plage, hvorfra de maa fri sig som fra en Ulyst. Bedre end noget
andet — hævder nu Yrjø Hirn — formaar Kunsten at skænke denne
Befrielse eller rettere: Kunst opstaar som Resultat af Trangen dertil.
Kunstproduktionens simpleste Egenskaber opstaar af samme Trang, idet
enhver ønsker at have alle med i sin Sorg og Glæde. Enhver udtrykt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
