Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - G. Christensen: En finsk Kunstfilosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754
En finsk Kunstfilosof
Køn ved at behage, stiller Yrjø Hirn sig kritisk, nærmest tvivlende om
Muligheden af at naa et enkelt, enegyldigt Resultat. Naar Hannen i
Dyreverdenen i Parringstiden udfolder sine skønneste Farver, synger og
danser for Hunnen, fandt Darwin her den simpleste kunstneriske
Virksomhed appellerende til den simpleste æstetiske Sans. Hirn hævder, at
dels er Hunnen ikke altid til Stede ved disse Kunststykker, dels er det
en overnormal Nervespænding, Hannen søger Befrielse for, og i hvert Fald
er det ikke Intelligens eller æstetisk Sans, der tales til, men Instinkt og
Følelse. Hunnen vælger ikke den skønneste, men den, der viser den
største Brunst og vækker den samme hos hende.
I Menneskeverdenen svarer Klæder og Smykker til Dyrenes skrigende
Farver. De kan have til Hensigt at tiltrække det andet Køns
Opmærksomhed. I Lande, hvor Nøgenhed er det naturlige, er det saaledes
temmelig sikkert, at de primitive Klæder, der bruges, broderede Balter f. Eks.,
ikke skal skjule, men fremhæve Nøgenheden. Klæder er overhovedet
ikke Produkt af Skam, men omvendt. Men de kan have allehaande
andre Grunde. Overtroiske — f. Eks. Angst for Besvangring ved Regn.
Sol, Vind — eller Skræk for „onde Øjne". De kan sammen med alle
Slags Smykker og Prydelser være Kendetegn og Rangstegn, tjene til
Adskillelse fra Nabostammer, der altid finder hinanden latterlige.
Prydelserne kan bestaa i Overdrivelser af naturlige Særegenheder — er f. Eks.
Haarvæksten af Naturen tynd, vil Skaldethed være det ideale, o. lign.
Den almindeligste Pynt vil dog være Krigs- og Jagttrofæer eller Symboler
herpaa, Ar og Tatovering. De hæver ens egen Selvfølelse og skræmmer
Fjenden, har ofte ogsaa magisk Hensigt, men er tillige et
Legitimations-bevis. — Denne Udsmykning vil, som alt, hvad der fremhæver et Køns
Egenskaber, nødvendig virke stærkt paa det andet Køn. Et Smykke
eller en naturlig Særegenhed kan jo ogsaa hos civiliserede Mennesker
blive Genstand for en Art Fetischisme. Ved det andet Køns Kritik
eller Begunstigelse udvikles saa et Stammeideal af seksuel Tiltrækning,
der senere opfattes som Skønhedsideal. Men, som sagt, det er mere
alle Slags praktiske Grunde end Hensynet til det andet Køn, äer
bestemmer denne første „kunstnerisk" udsmykkende Virksomhed.
Erotiske Motivers Betydning for Kunsten hænger paa det nøjeste
sammen med de sociale Forhold, særlig Ægteskabsforholdene. Hvor
Valget af Ægtefælle, som hos mange primitive Stammer, overhovedet
ikke er frit — eller hvor f. Eks. ved Krigsdanse kvindelige Tilskuere
ikke maa være til Stede, er Betydningen naturligvis meget ringe. Hvor
Kærlighed findes som Motiv, er det i. hvert Fald senere end politiske
og religiøse Emner (blandt andet fordi disse angaar hele Stammen,
Kærligheden er en Privatsag). Mange af de vildes erotiske Sange, Danse og
dramatiske Fremstillinger har forekommet de rejsende højst obscøne —
ligeledes Tegninger. Men de er næppe altid blevne forstaaede rigtig,
i hvert Fald har mange af dem en ren moralsk Hensigt, skal f. Eks.
advare den unge mod unaturlige Laster eller nedbede Frugtbarhed over
nygifte. Faktisk er der dog Stammer i Afrika, der er blevne svækkede
ved en altfor erotisk hidsende Kunst. Andre — og det er de kraftigste,
mest krigerske — har ved alle Midler søgt at hindre Opkomsten af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
