Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - J. Østrup: Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORT FORSVAR OG VOR UDENRIGSPOLITIK
’præmonitug pnrmunttua<
i har i Danmark siden 1864 savnet alt, hvad der
hedder en udenrigsk Politik, naar vi da undtager
Kongens og Ministeriets betimelige Optræden i
1870. Den totale Mistillid til egne Evner og
Muligheder, som Krigen voldte, har paa intet Punkt
holdt sig saadan som paa det udenrigspolitiske.
Udenrigspolitik er blevet noget ophøjet, ubestemmeligt storartet,
noget, som man for enhver Pris ikke tør blande sig i, og i god
Overensstemmelse dermed er vore Diplomaters Virksomhed næsten
indskrænket til blot Repræsentation. Under Ministeriet
Reedtz-Thott skrev endog engang selve Regeringsbladet, særlig med
Henblik paa det udenrigspolitiske, at Landet „ikke havde Raad til
at drive Politik".
Her er netop det Punkt, hvor jeg ønsker at sætte ind; jeg
tillader mig at hævde, i Modsætning til Berlingske Tidende, at
„vi ikke har Raad til at lade være at drive
Udenrigspolitik", og det er dette Hovedstandpunkt, jeg i det følgende vil
søge at motivere.
Ængstelsen for at adoptere et bestemt udenrigspolitisk System
har haft særlig Betydning for hele Forsvarsbevægelsens Udvikling.
I god Overensstemmelse med Manglen af et saadant System har
de forskellige Ministerier, der siden 1864 har fremlagt militære
Lovforslag, aldrig i deres Motivering saa at sige forsynet dem med
nogen særlig Adresse. Københavns Befæstning er bleven til med
det almindelige Formaal at sætte Landet i Stand til at hævde sin
Neutralitet over for enhver som helst, at muliggøre et Forsvar mod
Tilskueren 1901
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
