Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - J. Østrup: Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
758
Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik
enhver Angriber i hvert Fald saa længe, indtil denne Angribers
fødte Modstander blandt Stormagterne kunde træde hjælpende tiL
Men medens dette saa at sige er det officielle Program for
Forsvarssagen, saa er det ingenlunde det folkelige, det, hvorpaa denne
Sag engang blev en Magt her i Landet. Thi om man end
officielt aldrig saa tydelig har vist sin Ængstelse for udenrigske
Kombinationer, saa har den menige Mand aldrig ladet sig sin Ret
fratage til at anstille saadanne, og ganske naturlig blev disse satte i
Forbindelse med Forsvarssagen. For den folkelige Opfattelse er et
Lands Rustninger mindre for Landet selv end mod en fremmed
Magt, den menige Mand tænker sig ikke Forsvarsforanstaltningerne
anvendte, uden at han samtidig i sin Fantasi forestiller sig, hvem
det er, de anvendes imod.
Og denne Magt, mod hvem Danmark bereder sig til Forsvar,
er for den folkelige Opfattelse som bekendt Tyskland. Den gamle
Hævnfølelse, der ved Forholdet til Sønderjylland naturligt er holdt
levende, blev jo ogsaa i Forsvarsbevægelsens store Dage i Firserne
taget op og dyrket som et virkningsfuldt Ansporelsesmiddel i Taler
og Sange; Forsvarsbevægeisen fik derigennem en ganske bestemt
udenrigspolitisk Karakter, og blev atter selv Udgangspunktet for
videregaaende udenrigspolitiske Kombinationer; hvad det var, der
her var oppe i den almindelige Bevidsthed, vistes ogsaa tydelig
nok ved den Popularitet, som den tyskfjendtlige Czar Alexander III
nød her i Landet, og navnlig da i de mest forsvarsvenlige Kredse.
At Landets Forsvarsvæsen saaledes — og iøvrigt uden Protest
fra Højreregeringens Side — blev taget til Indtægt for en bestemt
udenrigspolitisk Betragtning, som Led i dennes System, har gjort
selve Forsvarssagen stor Skade. Derved, at vort Forsvar blev
opfattet som Led i en Politik, der nødvendigvis maatte styrte Landet
i store Farer, blev der aabnet Spillerum for den antimilitaristiske
Agitation; naar vore Soldater kun var til for at slaas med
Tyskerne, og naar enhver kunde se, at ved en Krig med Tyskland,
uanset, hvilke allierede vi end maatte have, var kun Farerne sikre
og Fordelene højst uvisse, flk Raabet „Hvad kan det nytte?"
Mulighed for at trænge igennem. Og jo mere Tyskland steg i
militær Glans og industriel Velstand, medens dets Modstander
Frankrig smuldrede hen i politisk Magtløshed og national
Dekadence, desto slærkere blev dette Raab.
I de senere Aar har man fra forsvarsvenlig Side søgt at
afparere dette med en Henvisning til, at vi nu er kommen bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
