Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - J. Østrup: Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
760
Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik
absolut flen vigtigste. Kun hvis der viser sig en Mulighed for at
forbinde begge Hensyn, vil ogsaa det andet kunne faa en Plads
i Overvejelserne om en udenrigspolitisk Aktion.
Der foreligger nu i alt fire Muligheder: En isoleret
Neutralitets-stilling, en Alliance med Sverige-Norge, en Tilnærmelse til
Tyskland, og en Tilnærmelse til en eller til en Gruppe af de Magter, der
under givne Forhold kunde blive Tysklands Fjender. Disse
forskellige Muligheder har allerede fra forskellige Sider været drøftede
enkeltvis; i Sommeren 1899 udtalte Generalløjtnant Bahnson sig
for et skandinavisk Forsvarsforbund, og jeg ser, at Oberst N. P.
Jensen i Slutningen af sin grundige og dygtige Bog om „den
skaanske Krig" anbefaler den samme Tanke. Planen om en
Tilnærmelse til England er særlig bleven undersøgt af en Pseudonym
„civis" i en fra Februar 1899 dateret Pjece: Skal Danmark søge
en allieret og da hvilken? (jeg kan i Parentes bemærket her kun
udtrykke min Forundring over, at noget som helst Menneske, han
være højt eller lavt stillet, vil tale med om den Slags Ting uden
at lægge Navn til), og senere er, særlig med Henblik paa den
økonomiske og kulturelle Side af Sagen, den samme Betragtning
fremdraget af Dr. H. J. Hansen i den første Del af hans
ejendommelige Brochurerække: Danmarks Stilling og Tilstand (I,
November 1900). Tanken om en Tilslutning til Tyskland er gammel:
dens første betydelige Talsmand var den tyske Nationaløkonom
Gustav Høfken i hans tankerige, men desværre næsten glemte
Værk: Der deutsche Zollverein in seiner Fortbildung, 1842; senere
er den her hjemme bleven fremdraget af Oldenburg i hans
bekendte Pjece „Strategi og Politik" fra 1881, og derefter, om end i
noget forskellig Form, af mig i „Die Zukunft", Januar 1899.
Af disse Muligheder forekommer det mig, at en isoleret Stilling
til Hævdelse af Neutraliteten absolut maa blive den svageste, for
saa vidt som det er den, der vil paalægge vort Forsvar de mest
udstrakte Opgaver. At holde Danmark udenfor i en ogsaa til Søs
ført Krig mellem Tyskland og Rusland-Frankrig eller mellem
Tyskland og England, hvis sligt engang skulde hænde, turde næppe
være muligt. Det at udstede en Neutralitetserklæring, som ikke
kan hævdes, vil ikke være tilstrækkeligt; under Krimkrigen
erklærede Sverige aabent over for Rusland, at det ikke vilde lukke
sine Havne for Vestmagterne, simpelthen fordi det ikke kunde,
og den danske Udenrigsminister Bluhme søgte gennem vor
Gesandt i Petersborg, PI es s en, at klargøre for den russiske Regering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
