- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
766

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - J. Østrup: Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

766 Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik

Forbund, et Schutz- und Trutz-Bündnis, eller som en entente
cm-diale, der sikrede os imod Angreb fra Tyskland, samtidig med at
vi forpligtede os til at værne vort Land og vore Farvande mod
Tysklands Fjender.

Ved denne Betragtning kommer imidlertid to Momenter ind.
som i det foregaaende slet ikke har eksisteret. Det ene er det i
Indledningen antydede Hensyn til Nationalitetens Selvstændighed,
det andet er Hensynet til den i Flertallet af den danske
Befolkning herskende principielle Uvilje over for Tyskland. Det vil til
rette Forstaaelse af det første af disse to Momenter være af
Interesse at se paa, hvorledes Sagen, Forholdet til Danmark og
Sønderjylland, betragtes fra tysk Side.

Den almindelige Synsmaade i Tyskland er, at hvad der end
maatte ske i Verden, saa vil Danmark altid være at finde paa
Tysklands Fjenders Side. Dette er officielt blevet udtalt af Caprivi
paa Rigsdagen, og den Tone, der gaar gennem den Del af den
danske Presse, som læses i Tyskland, har, ogsaa naar det drejer
sig om alle andre Spørgsmaal end det sønderjydske, kim kunnet
bestyrke denne Opfattelse. Vi er gennemgaaende i vor Behandling
af udenrigske Spørgsmaal langt større Chauvinister, end vi selv
ved af; den Glorie, der i sin Tid lagdes over København ved Czar
Alexanders stadige Ophold, smigrede os, og de mange løse
Presse-rygter, der bredte sig om København som et Midtpunkt for
anti-tyske Makinationer, fik Lov at brede sig. Agitationen i det danske
Folk i Sommeren 1870 er heller ikke gaaet Tyskerne af Minde, og
det er derfor naturligt for dem at tro, at vi ved første Kanonskud
er villige til at gaa imod dem.

Medens Tyskerne er enige i deres Opfattelse af, hvorledes vi
vil stille os til dem, er de indbyrdes uenige i Opfattelsen af,
hvorledes de bør stille sig til os. Indrepolitiske Hensyn griber ind her.
Saa vidt jeg ved personlige Forespørgsler i forskellige Partier ha:
kunnet erfare — en systematisk og afsluttende Karakter har mine
Undersøgelser desværre ikke kunnet faa — saa er Forholdet det:
de højkonservative vil ikke vide noget som helst af hvad dansk er:
disse Folk er væsentlig østelbiske Agrarer, som frygter, at en
Tilnærmelse Danmark-Tyskland skulde kunne medføre Toldforbund,
og som er bange for den danske Konkurrence paa Markedet for
Landbrugsprodukter. De frikonservative og nogle af de nationalliberale,
navnlig visse Folk fra akademiske Kredse, har et levende Indtryk
af den Uret, der øves mod den danske Befolkning i Sønderjylland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0770.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free