Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - J. Østrup: Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
769 Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik
vi har set, vil komme ret overraskende. Med Landets
Selvstændighed som det principielle og med Hensynet til
Sønderjylland som det underordnede vil da Tilbud og
Krav blive at forme efter Tysklands Svar; der vil jo i
anden Række komme en Mængde andre Hensyn til, saaledes f. Eks.
Hensynet til Fordelene for vort Landbrug og de mulige Tab for
vor Industri ved en eventuel Tilnærmelse til Tyskland.
De lyriske Hensyn, der maatte komme op imod en saadan
diplomatisk Aktion, det, at man overhovedet ikke vil forhandle
med Tyskland med Muligheden for et Forbund eller for en entente
cordiale, maa. forekommer det mig, bestemt tilbagevises, og jeg
mener, at ingen er nærmere end Hæren til at tage Affære i denne
Sag. I Diplomatiet saavel som i Krigen (og Krigen er jo, som
Clausewitz sagde, ikke andet end en Fortsættelse af Diplomatiet
med andre Midler) gælder ingen andre Hensyn end de rent
rationelle; de Motiver, som er de mest rationelle, de er eo ipso ogsaa
de mest patriotiske. Man skulde synes, at de Officerer, der i sin
Tid af lyriske Hensyn blev tvungne til at indtage
Dannevirkestillingen og som paadrog sig et helt Folks Vrede og Foragt, fordi
de var patriotiske nok til at forlade den, — at de ikke kan være
særlig interesserede i at opelske tilsvarende lyriske Følelser hos
det næste Slægtled. Man priser i vore Dage Klogskaben og
Forudseenheden hos den gamle Hannibal Sehested, der i sit
berømte politiske Testamente efter Krigen i 1660 raadede til at lade
Revancheideerne fare og anvende Landets politiske Kraft til andre
Opgaver; hvorfor da ikke drage Analogien heraf for vor egen
Samtid og tage efter den Lære, som ligger deri?
Det forekommer mig, at der netop i denne Tid er Anledning
til at betone dette. Jeg har — som vel de fleste Forsvarsvenner
— med Glæde hilst den Bevægelse, der er opstaaet for gennem
Højskolerne at gøre det opvoksende Slægtled interesseret for Hæren
og dens Formaal; hvis ad denne Vej den antimilitaristiske Gift
kan bekæmpes og udryddes, saa er det kun godt. Men noget
ganske andet er, om de historiske Betragtningsmaade^ der hidtil
har været herskende paa Højskolerne, nu ogsaa skal indpodes
Officererne; skal Hæren nu flaskes op med en Mikstur af
oldnordisk Mytologi og Tyskæderi, saa er vi jo ikke kommen længere
nu, end vi var før 1864. Det maa ikke glemmes, at Højskolen i
dens nuværende Form er den direkte Arvtager efter de Mænd og
de Anskuelser, som fremtvang Dannevirkestillingen paa Grund af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
