Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Hjalmar Christensen: Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar Heiberg
775
bløde Strenge. Og i selve hans Latter er der Lyrik, lyrisk Magt
i hans Harme, i hans kampberedte Veltalenhed, naar han retter
sit Stød mod alt, hvad der er smaaligt, ufint, forsumpet.
Han er helt og uforbeholdent frisindet, for saa vidt som han
til det yderste fører den fri individuelle Viljes Sag. Han er ikke
frisindet, for saa vidt som han er Polemiker, Kriger af
Temperament, og Overbevisning. Han siger aabent og ærlig: Raahed og
Intolerance kan man ikke besvare med Tolerance. En Lære,
f. Eks., der fastslaar, at anderledes troende skal steges i den evige
Ild, den Lære kan ikke vente nogen Imødekommenhed af os, de
anderledes troende. Ved hvert Angreb paa Kristendom eller kristne
Præster appellerer disse til den moderne Tolerance, mens de
samtidig giver deres Modstandere Brev paa den evige Pine. Her er da
ikke Tale om Kompromis, her er der Krig paa Kniven. Det er i vor
Tid, hvor alle Opfattelser dæmpes og lempes, hvor man finder
noget godt i alt, hvor man ved enhver Lejlighed gaar paa Akkord,
sjeldent at træffe en Mand, der saa ærlig bekender sin
Uforsonlighed. Kristendommen har plejet at brænde sine Uvenner, — det
mener nu ikke Heiberg at vi skal gøre, men hvor vi kan
indskrænke den kristne Gejstligheds Magtomraade, dér skal vi benytte
Anledningen. Ingen Svaghed, ingen tolerant Blødagtighed. Det er
med en uforstilt Glæde, Heiberg beretter om det Felttog, den
nuværende franske Premierminister Waldeck-Rousseau har aabnet
mod Gejstligheden — et Felttog, hvis endelige Resultat endnu vel
er meget usikkert.
Heibergs Uvilje mod Kristendommen i Almindelighed og det
gejstlige Tyranni i Særdeleshed gør ham i øvrigt efter min Mening
ensidig i sin Dom, blind for Omstændigheder, der ikke er uden
Betydning. Gennem hele hans Journalistik lyser der en Mangel
paa Forstaaelse af Kristendommens kulturelle Mission. Gejstlig
Intolerance og Raahed ufortalt, har Kristendommen visselig
udøvet en stor og gunstig, mildnende og forfinende Indflydelse paa
den menneskelige Følelsesudvikling. Der er i Kristendommen stærkt
stridende Elementer, dur er den gamle brutale Jødedom, den
mosaiske Tankegang, hvori der gemmer sig megen østerlandsk
Grusomhed, perverse og raa Forestillinger fra en barbarisk Tid og
barbariske Folkeslag — — og der er den nytestamentlige
Moralog Følelsesreligion, som paa den ene Side grænser til Buddhismen,
paa den anden til græsk Filosofi. Det er klart, at saa forskellige
Elementer har virket i forskellig Betning. Men historisk set maa
49*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
