Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Hjalmar Christensen: Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar Heiberg
777
erindre, at de i deres Ungdom har „danset paa andet end bonede
Gulve". „Det var jo en Maade ogsaa at lære Folkets Trang at
kende — i alt Fald det smukke Køns."
Af Repræsentanterne fra den frisindede Lejr rager Heltinden
Tante Ulrikke højt op over det almindelige. Hun er beslægtet
med Lona Hessel, men en ganske anderledes betydelig
Personlighed. Varmhjertet, højsindet, mandig som hun er, er hun tillige
saa langt fra sentimental. Hendes Liv har gjort hende anderledes
end andre, en Særling i det ydre, men ingenlunde forskruet. Hun
spørger de konservative Herrer: „Er der en af dere, som gider
gøre noget for alle de Tusinder her i Landet, som har det ondt
og trænger til Hjælp — direkte gøre noget — ikke bare skrive i
Protokoller — men direkte — gøre noget selv — er der nogen af
dere, der elsker Norge saaledes?" Selv har hun aldrig Ro: „Jeg
synes ikke, jeg kan sidde stille et Minut ad Gangen — jeg synes,
jeg hører Klynk og Tuden i alle Kroge." Hos Tante Ulrikke er
den almenmenneskelige Medfølelse blot det bestemmende: gennem
det, hun selv har levet og lidt, har hun lært at leve og lide med
andre. Hos Student Fredriksen, Agitatoren fra Socialistmødet, er
Medfølelsen nedadtil slaaet over i Had opadtil. Her er Klassehadet
blevet bevidst. Han taler om de velsitueredes Familieglæde paa
Juleaften: „Men dette er det, som de skal ruskes op af. For de
ser jo, at der er fattige Folk, som baade sulter og fryser samme
Kvæld, og som sidder i Mørke uden at der er nogen Stue ved
Siden af med Lys og Juletræ, og de siger jo, at de har
Medlidenhed med dem — men de, som har det, de kan ikke hvile, de
faar ikke Fred, de fejrer ingen yndig Jul — hvis de har
Medlidenhed da. Den, som har Medlidenhed til den ene Kant, han faar
snart Hadet til den anden Kant, og han ruster sig til den store
Krig. Tænkemaaden er det, som maa forandres. For Eksempel
— naar en af sin Overflødighed eller sit gode Hjerte giver Penge
til de fattige, en halv eller to eller ti Kroner, saa siger han: Vær
nu fornøjet en Stund. Det er dette, som maa forandres. Han
skal sige: Vær misfornøjet og vis dig misfornøjet for disse ti Kroner,
saa skal du faa tyve igen." — Saa er der Tilhængeren af det
store liberale, ubestemmelige Parti, Eivind Stabel, en Mand af
blanke Ord, som skinner ham selv i Øjnene, men ingen
Overbe-visningshelt, en født Opportunist, „falden efter en Embedsmand".
Hans Liberalisme er modtagelig for alle Slags Argumenter, og han
er fremfor alt ikke overbevist om Nødvendigheden af at prostituere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
