Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Oktober
- Hjalmar Christensen: Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar Heiberg
781
ren inderlig imod. Men det endelige Indtryk bliver Uklarhed,
Uvished, ubesvarede Spørgsmaal.
* *
*
Det er i de tre følgende Arbejder, Heibergs Evne kommer til
sin fulde personlige Udfoldelse. Først i det lille Drama „Balkonen",
knapt i Form, strengt i Tanke — og overstrømmende af Liv og
Poesi. Digteren har her søgt at trænge ind i et af de
vanskeligste af Livets Problemer: hvad der er det bestemmende i
Følelses-forholdet mellem Mand og Kvinde, — Vilkaar og Indsats i den
evige erotiske Kamp, som tillige er blevet en Kamp mellem
Naturmenneskets Krav og Kulturmenneskets Interesser. Han tænker sig
en Kvindenatur, hvor det oprindelige, det primitive i Kvinden er
kraftig bevaret, et skønt, stærkt, lykke-begærligt Kvindedyr, der
søger en Erobrer at hengive sig til. Og da den, som en Gang
har vundet hende, har bortciviliseret Lyst og Evne til at sidde
som den vagtsomme Borgherre, hendes røde Slavindeblod kræver,
— ja, saa lader hun sig uden synderlig Kamp tage til Bytte af
den næste, som har Erobrerens Lader og Tale.
Der gemmer sig en dyb, en uendelig Sørgmodighed i
„Balkonen". En stor Tro til Kærlighedens Magt, til Kærlighedens
Lykke, og en endnu stærkere Overbevisning om Kærlighedens
nedbrydende, tilintetgørende Herskervilje, om Menneskets evige
Trældom under den største af alle Naturkræfter. Hos Resmann
melder denne Følelse sig som en bitter, kynisk Trods, et afmægtigt
Raseri. Han taler til de to elskende, — sin unge Hustru Julie og
den Mand, han med Rette mistænker: „Kanske De ikke ønsker,
at jeg skal gøre Pladsen varm ved hendes Side (han ser paa dem
— de ser spændt paa ham). Ja — hvad kunde jeg vel mene
med det? Haha. Som om det var saaledes, det gik til her i
Verden. En gammel ærværdig Mand, en ung smuk Kone, en ung
Mand, som — ser efter Lejlighed og helst vil betale Værtinden
Huslejen in natura. Haha. Le du ogsaa, Julie! (de ler alle;
derpaa et lidet Ophold). Og dog vil næppe Forskellen være saa stor
paa den fine Vægt, som hænger under Himlen. Føler ikke jeg mig
ogsaa stolt over at være en ussel Maddik, fordi det store da føles saa
uendelig stort. Eller er jeg gamle mere hjælpeløs komisk end I
unge, naar vi ser det fra det store Latterhjørne? Eller er ikke det
gaadefulde ogsaa gaadefuldt for mig, — for om jeg ikke er ædel.
For ædel er jeg ikke. Vel, Julie? Og pæn er jeg ikke. Og Alde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0785.html
