Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Hjalmar Christensen: Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar Heiberg
783
Nat, — jeg er bange, nogen skal se dem,–— og naar det
bliver Nat, da er jeg bange for at være alene med dem, og jeg
gemmer dem, til det bliver lyst, Julie. Alt kan jeg glemme, alt
kan jeg rive ud. Alt glemmer jeg, alt river jeg ud, for jeg elsker
dig." — „Jeg elsker, saa jeg glemmer at du er her i Stuen, elsker,
saa jeg glemmer hvor du er dejlig, og ikke føler, hvor du ser paa
mig." — — Men denne Antonio, som véd, at „én maa være
Herre", og som holder saa fast om den Kvindes Hjerte, han elsker,
at „det aldrig mer faar sove" — han sidder dog ved Dramaets
Slutning med Haanden under Kinden og tænker. For han véd,
at den stærkere sejrer. Og der kan altid komme en stærkere. Og
til sidst bliver Livet altid Herre over Mennesket. For det har en
endnu mægtigere Forbundsfælle. Det er Døden. Døden, som
venter den lykkelige, den tilsyneladende Sejrvinder.
–Sin største sceniske Sejr vandt vel Heiberg med „Det
store Lod". „Det store Lods" Opførelse paa Karl-Johansteatret i
Kristiania blev en Teaterbegivenhed af Rang. Heiberg fandt her
Vejen til et større Publikums næsten uforbeholdne Gunst. Det
var et broget, modsætningsrigt og ingenlunde forudindtaget
Publikum, — men jeg erindrer, hvordan Stykke og Spil ved egen Magt
fremtvang et Bifaldsudbrud af en saa umiddelbar Varme, og efter
tredje Akt saa afgørende, saa uden Forbehold, at de sidste Akters
sceniske Afslappelse ikke i nævneværdig Grad formaaede at sænke
Stemningen.
Og dog naa’r ikke dette Heibergs Skuespil „Balkonen" i poetisk
Værd, i kunstnerisk Helhed og Kraft. Men der taler rigtignok
ogsaa ud af et Værk som „Det store Lod" en ualmindelig Mands
store og fordomsfri Menneskekundskab, og der er Partier, hvis
Skønhed faar sin Fylde og Glans af den samme Lyrik, som vi i
„Balkonen" saa springe ud i Blomst.
Særlig de tre første Akter er skrevne med megen dramatisk
Energi. Men helt tilfredsstillende har Heiberg ikke formaaet at
løse sin Opgave. „De, som staar paa den anden Side af Pengene,
ser ikke saa gyldent paa Tingene," siger Haller til Statsministeren.
Hvilken Betydning det har for ens Syn paa Livet, ens Karakter og
Krav, om man befinder sig paa den ene eller den anden Side af
Pengene, — det er dette, Stykket først og fremmest skal udrede.
En Overflytning øver en gennemgribende Indflydelse paa Nerver
og Tankesæt. Spiren i ens Væsen, som hidtil har savnet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
