Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Vendelbo: Barokstilen i italiensk Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
802
Barokstilen i italiensk Arkitektur
direkte Udtryk for Langskibets Form. Siderne paa Langskibet
mangler enhver Karakteristik og indgaar altsaa ikke som Led i
Kompositionen. Derimod anvendes stadig større Omhu paa Facaden,
som til sidst bliver et rent Dekorationsstykke, der sættes foran Kirken.
Og Façaden faar sin egen psykologiske Stemning, der undertiden
er Udtryk for den indre, men ofte staar i bevidst Modsætning til
den, udgør saaledes det første Element i den psykologiske
Udvikling.
Man maa ikke anse denne den katolske Reformations
Kirketype for en Form af Centralkirken, der af rituelle Hensyn tvinges
til at tage Langskibet med; det er en original Kirkeform, opstaaet
ved Koncentration af Renæssancens Basilika. I denne, f. Eks.
St. Lorenzo i Florens, forholder Sideskibene sig til Langskibet som
1 :2, Kuplen udgør en Del af Helheden, ikke Maalet for
Kompositionen; Barokken foretager altsaa samme Sammenrykning af
Grundridset som ved Centralkirken. Et andet er, at man sikkert af rent
praktisk-religiøse Grunde vælger Langkirken som saadan, det
afhænger af Jesuiterne i dette Tilfælde; den specielle Form, den
faar, er jo derimod Arkitektens Sag.
Dette er den typiske Barokstil, saaledes som den i Rom
udvikler sig i Løbet af den sidste Halvdel af det 16. Aarh. Men
denne Form fmdes ogsaa kun her i sin Renhed; den kombineres
med Paavirkning fra Renæssancen, hvorved der opstaar en ret
ejendommelig Nuance af den. Dette er i Virkeligheden Forklaringen
paa den norditalienske Barok.
Under Indflydelse af Palladios II Redentore i Venedig med
dens Tredeling i Grundridset (Langskib, Centralbygning og
Sakristiet), opstaar en Række Kirker, der er mindre koncentrerede end
i den egentlige Barok, med flere Delinger (saaledes Rummet i
S. Fedele), med større Selvstændighed for de enkelte Dele og
maleriske Perspektiver mellem disse; man nærmer sig atter
Renæssancens Harmoni. Eksempler er Sta. Marie della Salute i Venedig,
Sta. Maria di Carignano i Genua; — overalt er der noget let og
gratiøst, der var den romerske Barok fremmed.
Den norditalienske Kunst paavirker nu atter Rom som under
Bramante, og derved opstaar den Stil, der i Regelen gaar under
Navn af Barok. Den indføres ved de lombardiske eller toskanske
Mestre, der i det 17 Aarh. bliver toneangivende i Rom. Man søger
at ophæve det trykkende og tunge i de lange lige Gesimslinier,
i Tøndehvælvingens samlede eller kun svagt delte Masse, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
