Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Vendelbo: Barokstilen i italiensk Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
805 Barokstilen i italiensk Arkitektur
Linier gør ofte paa den uforberedte Nordbo Indtryk af noget
usandt — ganske som den italienske Opera.
Heri ligger egentlig Barokkens Hovedfortjeneste, den frigør
Arkitekturen for Afhængigheden af den antikke Linie og Profil.
Borromini ser heri en af sit Livs Opgaver. Dybe Indskæringer,
stærkt buede Linier, saa der opstaar en energisk og mangfoldig
Virkning af Lys og Skygge, ofte uden mindste tektonisk Hensyn —
dette udvikler Barokken til højeste Mesterskab selv i dens mest
forvildede Periode med Pozzo, Valvassori osv. Denne Erobring
gaar fuldstændig tabt under den følgende Klassicismes lige og
tørre Linier.
I nøje Sammenhæng med Barokkens Linier staar dens Rytme,
og denne har derfor ogsaa gennemgaaet samme Udvikling fra
Renæssancen. Dennes Rytme var rent metrisk, en Gentagelse af samme
Faktor og samme Mellemrum, og i samme Styrke. En saadan Frase
repræsenterer psykologisk det naive, idylliske, der svarer saa godt
til det 15. Aarhundredes stille Glæde. Overgangen til Barokken ser
man i Bramantes „Cancelleria" i Rom med dens af Geymüller
benævnte „travée rythmique": Pilastrene danner skiftevis et stort
og et mindre Mellemrum, der forholder sig til hverandre som det
gyldne Snit. Frasen er bleven længere, men virker ellers i sin
Helhed som det 15. Aarhundredes.
I Kirkefaçaden kan Barokken, uafhængig af alle praktiske
Hensyn, udfolde sine æstetiske Principper. De oprindelig tektoniske
Dele: Søjler, Nicher ei c. anvendes rent dekorativt i rytmisk
Fordeling. Hele Façaden udgør her som en eneste musikalsk Frase
med den dominerende Accent i Midten. Pilastrene fordobles mod
Midten og de faar tillige større plastisk Fremspring, saaledes at de
f. Eks. afløses af Halvsøjler eller Søjler mod Midten; Portalen
udgør Rytmens Hovedaccent. Den samme Rytme gentages i Nicher
og Vinduer, disse tiltager i Størrelse mod Midten, Plastikken i
Omramningen ligeledes, og Rytmen markeres yderligere ved de i
Nicherne anbragte Statuer. Man har altsaa indført et nyt rytmisk
Element, der svarer til Tonestyrken, Accenten, i Musikken: et
crescendo og decrescendo, der danner en usammensat „Frase", som
man ikke kan opløse i mindre selvstændige Motiver, saaledes som
Tilfældet var i Renæssancen. Atter her mindes man enkelte
Wagnerske Temaer — naar Foredraget er, som det skal være.
Dette Princip: at lægge en overvældende stærk Accent paa et
enkelt Punkt, medens hele det øvrige er ganske ubetonet, viser sig
Tilskueren lWJl 51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
