Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Vendelbo: Barokstilen i italiensk Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
808
Barokstilen i italiensk Arkitektur
Ramme i Pilasterintervallet en Overgang til Pilastren, og denne
flankeres paa hver Side af en mindre fremspringende Halvpilaster. I
Stedet for den simple Sammenstilling af Muren og Pilastren er der
altsaa indskudt Overgangsled. Det samme er Tilfældet paa andre
Omraader: i Stedet for det enkelte simple Omrids træder ligesom en
successiv Udvikling gennem smaa Overgange; et interessant Eksempel
træffer man i Kirkefaçaden, hvor den yderste Pilaster rykkes et
Stykke bort fra Hjørnet, saa den smalle yderste Murstribe tjener
som Forberedelse.
Lange Rytmer med stærk patetisk Accent, som man ofte
naa’r gennem meget smaa Stigninger, stærke Dissonanser,
Harmonier, der vanskelig opfattes — alt dette finder vi tilsvarende i
Wagners Kunst i den Grad, at man kan bruge ganske de samme
Ord for at karakterisere den.
Den stærkere Accent træder ligeledes frem i de forskellige
Funktionsudtryk. Funktionerne udføres med større Energi og Kraft
end i Renæssancen, med en lidenskabelig Patos i Form af
stærkere Opadstræben i de understøttende eller bærende Dele og
tillige større Tryk i de understøttede; Gavlen trykker nedad,
Kæpitælerne udtrykker en energisk Støtten .... en udtryksfuld
Mimik. Det samme træffes i Samtidens Maleri og Plastik. Dette
er en Modsætning til den antikke Kunst og den deraf paavirkede
Renæssance i det 16. Aarh. Som Middelalderens Kunst stræber
Barokken altsaa efter det mimisk udtryksfulde, men adskiller sig
fra denne ved at der til dens Gestus hører en tilsvarende Masse,
medens der til Middelalderens Gestus ikke svarede noget Legeme.
Søjlerne er i Middelalderens Kunst saa tynde, at de intet syneä
at kunne bære, ligesom de magre plastiske Figurer synes at maatte
synke sammen under det voldsomme Følelsesudbrud. Barokken
derimod giver sin Gestus Understøttelse i Massen, Søjlerne erstattes
af den massivere Pille o. s. v., og man synes tillige at finde Behag
i Massen som saadan, deraf det tunge, glædesløse, som nogle ser i
Barokkens Værker. Det’ samme iagttages hos M. Angelo, — Sjælen
synes ikke at kunne gennemtrænge de vældige Legemer.
Den energiske Opadstræben i Søjler og Piller er saa stærk, at
den bryder Arkitravens lige Linie, idet der dannes Fremspring over
Søjlerne og saaledes disses Opadstræben fortsættes. I Barokkens
senere Periode bliver denne — som nævnt — saa stærk, at Arkitraven
som selvstændigt Led forsvinder, idet dens mægtige Fremspring
i Forbindelse med Søjlerne virker som de gotiske Stræbepiller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
