- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
812

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Vendelbo: Barokstilen i italiensk Arkitektur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

812

Barokstilen i italiensk Arkitektur

Man har kaldet hele denne Arkitektur „ Jesuitstil— for saa Tidt
med Urette, som den ikke er noget Udtryk for Jesuitismen i og
for sig. Den udtrykker Tidens Stemning og Opfattelse, og denne søger
Jesuiterne som bekendt i Reglen at komme i Møde; netop derfor kan
en Jesuitstil ikke eksistere. Og Jesuiterne har udmærket forstaaet
det 16—17. Aarh. — Barokkens Tid. Det er Galilæis og Descartes
Tidsalder; man opfatter og underkaster sig Naturens Love som
en given Nødvendighed, man maa underkaste sig dem. Men
tung og alvorlig er Stemningen i Barokkens første Periode. Senere
viger derimod Trykket; i de ydre Forhold vender Fred og Ro
tilbage, og under den ny Renæssance i det 17. Aarh., gør den garni«
hedenske rent sanselige Kraft og Livsglæde sig atter gældende.
Mennesket er ikke saa elendigt, som man har sagt; naar man blot
underkaster sig de givne Forhold, er Livet vel værd at leve. Mai
dermed skifter den religiøse Følelse helt Omraade, den er ikke
Forstandens Sag, i den taler kun Hjertet, og derfor gælder Forstandais
Love heller ikke for den. Religionen taler altsaa til Hjertet og
søger at paa virke det ad den Vej, man kalder Fantasien — for
saa vidt man ikke her ved de to Ord vil forstaa det samme.
Originalt er det, at Jesuiterne i dette Tilfælde udelukkende regner
med Sanseindtryk og Sansebilleder. Man taler i Billeder, man
anskueliggør i Billeder vedholdende og ihærdigt, indtil de sidder
urokkelig fast i Bevidstheden. Taine har givet en Skildring af
Jesuiternes religiøse Psykologi, der er som en Tekst til deres
Kirker: det gælder om at se de Steder, hvor Kristus har vandret
de Situationer, han har været stedt i, at høre de himmelske
Personers Samtale saavel som de fordømtes Jammer, at lugte
Svovlpølen, Forraadnelsen, at røre ved den Ild, der fortærer Sjælene.
Et Led i denne Bestræbelse er Kirken gennem det Sprog, den
taler, den er et Middel; men dette alene har ikke skabt hverken
Barokstilens Komposition eller Formsprog. Kirken har saaledes et
agitatorisk Maal, men tillige er den et Mindesmærke, rejst ikke af
Folket, som i Middelalderen, men af Gejstligheden som et Minde
først og fremmest for Troen, dernæst for Kirken og specielt
for Jesuiterordenen, Troens og Kirkens Hovedstøtte.

Psykologisk er Barokken en Opløsning af det regelbundne, af
den harmoniske Samvirken mellem Sjælens Kræfter, hvori
Højrenæssancen saa’ sit Maal, og som den fandt udtrykt hos Plato.
Hele Højrenæssancen staar derfor under hans Indflydelse; thi for
Platon er netop denne Harmoni Maalet saavel i den enkeltes Liv som i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0816.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free