Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Vendelbo: Barokstilen i italiensk Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
818
Barokstilen i italiensk Arkitektur
Indtrykket af en Kraft, der gaar langt ud over den almindelig
menneskelige.
For at naa dette Maal maa man bøje sig under en Autoritet
i absolut Lydighed, saa at Vilje som Forstand ofres helt eller rettere
reguleres af Autoriteten; der opstaar da Tilfredshed, Glæde, almindlig
Harmoni.... I modsat Fald gaar Begæret sine egne Veje, hvilket
medfører Utilfredshed, Anger. Det er en ganske social Etik; samme
Myndighed som Staten har hos Rousseau, har Paven hos Loyola.
Men begge søger i lige Grad at forme „Mennesket" i sin
Almindelighed gennem en ren formel Opdragelse, hvorved man sættes i
Stand til alt uden at uddannes til noget bestemt — den typisk
franske Opdragelse den Dag i Dag.
Jesuitismen giver som intet andet et Spejlbillede af Tiden,
den kommer den almindelige Trang i Møde; M. Angelo var dybt
greben af den og tilbød at bygge Ordenens nye Kirke Gesü uden
Vederlag.
Bag ved denne Lydighed ligger Indifferentisme; udadtil
bliver alt saaledes beregnet paa Repræsentation, men Renæssancens
Lethed og Elegance er vegen for den formelle spanske Etikette,
det langsomme og afmaalte, svarende til den tunge Værdighed i
Gang, Holdning og Tale, der siger alt med Eftertryk, en
Modsætning til Renæssansens frie Naturlighed og individuelle
Skarpsindighed saa vel som til den spirituelle Rokoko.
Men i Løbet af det 17. Aarh. bliver Repræsentationen kun
Repræsentation, den forrige Periodes Ideal forlades ikke, men
bliver Genstand for Betragtning, Kraften bliver lettere og elegantere,
men ogsaa mere tom og indholdsløs. „Giv os Kraft og Energi’
beder en svag Slægt, og vi faar det patetiske, heroiske, saa vel
som paa den anden Side det elegiske og idylliske — alt
Spejlbilleder, hvortil ingen Virkelighed svarer, et Spil af Former, en
Leg. I en rent hedensk Nydelsesglæde søger man at glemme den
alt beherskende kirkelige Autoritet. Først senere i Frankrig formes
Samfundet efter en ejendommelig naiv-sentimental Opfattelse af
Livet, og der fremstaar en ny original Kunst: Rokoko.
R. Vendelbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
