Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - H. Jacobæus: Vegetarismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEGETARISMEN
an forstaar ved Vegetarisme (af vegetus —
kraftig) en Lære, der gaar ud paa, at Mennesket
skal leve af Planteføde og sky de Næringsmidler,
der hentes fra Dyreriget. Dens Tilhængere,
Vegetarerne, opstiller imidlertid ikke lige strenge
Fordringer, idet nogle hævder, at man kun bør
nyde Frugter, der uden egentlig Tilberedning er tjenlige
Fødemidler, medens andre tillader samtlige Stoffer, der stammer fra
Planteriget, og atter andre tillige Næringsmidler, der som Mælk,
Æg, Smør, Ost kan skaffes til Veje, uden at man behøver at
slagte eller paa anden Maade dræbe sine Medskabninger.
Vegetarismen er for saa vidt gammel, som flere religiøse
Sekter har paabudt Afholdenhed lige over for de dyriske
Næringsmidler. Det er saaledes Tilfældet med Buddhismen og ligeledes
med det pytagoreiske Samfund, der blomstrede i Storgrækenland
c. 600 Aar f. Kristus. Der er imidlertid en meget gennemgribende
Forskel mellem disse Vegetarer fra svundne Tider og Nutidens;
thi medens de første indskrænkede sig til at nyde Planteføde for
at være Guddommen til Behag, saa hævder den moderne
Vegetarisme, at Mennesket skal afholde sig fra Kød for sin egen Skyld,
for at bevare eller generhverve Sundheden. Med denne
Begrundelse er Fordringen om Ernæring alene med Planteføde først
fremsat i det nittende Aarhundrede, og som en af Lærens Grundlæggere
kan nævnes Lægen Graham.
Medens de religiøse Forestillinger tidligere saa at sige
udelukkende var den drivende Kraft i de forskellige aandelige Bevæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
