- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
820

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - H. Jacobæus: Vegetarismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

820

Vegelarismen

geiser, saa er den videnskabeligt begrundede Erkendelse i den nyere
Tid traadt stærkere og stærkere i Forgrunden, og enhver ny Lære.
der vil vinde Fremgang, maa i hvert Fald delvis baseres paa
Forskningens Resultater. Den moderne Vegetarisme fremtræder da
ogsaa som en videnskabelig begrundet Lære, og dens
Hovedindhold er følgende: Mennesket viser ved sit Tandsæt og sin
anatomiske Bygning i sin Helhed den største Overensstemmelse med
de frugtædende Aber, derimod store Forskelligheder fra de
kødædende Rovdyr og Altædere som Svinet. Paa Grundlag heraf
er man berettiget til at slutte, at Frugt er den Føde, som af
Naturen er bestemt for Mennesket, og med denne Opfattelse
stemmer den rent instinktmæssige Modbydelighed for Blod og
overhovedet for alt, hvad der foregaar og findes i Slagterierne, medens
Synet af Træer, der bugner af Frugt, ganske umiddelbart vække
Følelse af Glæde og Lyst. Ganske utvivlsomt er den Kost. som
Mennesket faar, af gennemgribende Betydning for dets
Sundhedstilstand, og en unaturlig, skadelig Ernæring betyder for det enkelte
Individ Sygdom, for Folkeslagene legemlig og ogsaa aandelig
Degeneration. Men den vegetariske Kost vil være det absolut
vigtigste Middel til at forebygge og helbrede Sygdomme, til at
give Slægten legemlig Styrke, og endelig til at løfte og højne det
moralske Niveau.

Som man let ser, er Vegetarismen en i høj Grad teoretiserende
og spekulativ Lære, idet der paa Grundlag af saa at sige en
enkelt Kendsgerning drages Slutninger af den mest vidtrækkende
Betydning, — ingen kan jo være i Tvivl om, at hele det nuværende
Samfundsliv maatte undergaa en radikal Forandring til det værre
eller til det bedre hvis Vegetarismen vandt almindelig Tilslutning.
Selve denne Slutningsmaade er nu til Dags meget lidet anset i
Medicinen, hvis Dyrkere derimod tidligere altid søgte at opstille et
teoretisk System, der fuldt og helt prægede den praktiske Virksomhed.
Gang efter Gang har man nemlig set, hvorledes en tilsyneladende
statelig Bygning rullede over Ende, fordi det viste sig, at den ene
eller den anden Grundpille knækkedes af den fremadskridende
Forskning. Belært af sørgelig Erfaring maa man da fordre, at de
teoretiske Ræsonnementer, paa hvilke den vegetariske Lære hviler,
ogsaa virkelig kan staa for den mest indgaaende Kritik.

Hvad nu først angaar Hovedhjørnestenen i Vegetarismen —
Menneskets anatomiske Lighed med de frugtædende Aber og Ulighed
med Rovdyr og Altædere — saa er den i og for sig paalidelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0824.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free