- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
823

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - H. Jacobæus: Vegetarismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vegetarismen

823

der indtages saa store Mængder, at det gaar ud over
Fordøjelses-organerne. Det er imidlertid godtgjort, at adskillige Mennesker
har levet aarevis, og beholdt deres Vægt, paa rent vegetarisk
Kost, og uden synderlig Vanskelighed sker dette i hvert Fald, naar
Føden ikke blot bestaar af Plantestoffer, men ogsaa af Mælk, Æg,
Smør og Ost, som tilstedes af de mindre strenge Vegetarer. Føden
skal jo imidlertid ikke blot opretholde Livet, men ogsaa gøre
Mennesket saa vel skikket som muligt til at yde legemligt og aandeligt
Arbejde. Der Andes nu ganske vist Eksempler paa, at Mennesker,
der lever paa rent vegetarisk Diæt, har leveret paafaldende
Sportspræstationer; de er dog for nogles vedkommende omtvistede
og i det hele meget faatallige. Det er sikkert uberettiget, naar
man tilskriver dem en mere almen Betydning; thi Omsætningen af
Ernæringsstoffer i Legemet foregaar med meget forskellig Energi,
og det er jo ogsaa almindelig bekendt, at nogle Mennesker holder
sig magre, skønt de er stærke Spisere, medens andre — ofte nok
til deres store Sorg — bliver fede, til Trods for, at de til Dels
sulter sig selv.

Om det nu end saaledes ikke kan nægtes, at Vegetarerne med
et vist Skin af Ret kan anføre enkelte Iagttagelser som Støtte
for deres Paastande, saa er det dog sikkert, at et langt større
Erfaringsmateriale staar til deres Modstanderes Raadighed. Den
vegetariske Lære hævder jo — for ganske kort at rekapitulere
dens Hovedsætninger — at den „unaturlige" dyriske Kost er den
alt overvejende Aarsag til Sygdom og Vantrivsel saavel for det
enkelte Individ som for hele Slægten, og omvendt, at
Planteernæring er det virksomste af alle Helbredelsesmidler i alle
Sygdomme og den Kraft, der skal frembringe en ny og bedre
Menneskeslægt. Man kan nu uden mindste Vanskelighed nævne talrige
Eksempler paa, at Mennesker, der har spist store Mængder Kød,
har levet et meget langt Liv eller været i Stand til at præstere
et overordentlig stort legemligt Arbejde, eller, last not least, gjort
sig berømt ved deres kunstneriske eller videnskabelige Værker.
Naar paa den anden Side mange af Vegetarerne faktisk er blege
og magre, og der hidtil ikke inden for deres Rækker er fremstaaet
Stormænd i Aandens Verden, som har vundet almindelig
Anerkendelse, saa kan man sige, at Vegetarernes Paastande i hvert
Fald maa være en hel Del overdrevne og ikke kan gøre Fordring
paa Almengyldighed.

Ganske i samme Retning peger en Række Erfaringer, der

52*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0827.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free