- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
825

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - H. Jacobæus: Vegetarismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vegetarismen

825

særlig i de brede Lag har efter Vegetarernes Mening haft
skæbnesvangre Følger. I deres Skrifter hævdes da ogsaa, at
Menneskeslægten degenererer med stærke Skridt, og at Overgang til vegetarisk
Levemaade er det eneste Middel mod dette Onde. Det maa nu
vel indrømmes, at der findes adskillige Samfundsonder — som i
øvrigt ved Anvendelse af Energi og Fornuft kan indskrænkes
eller helt udryddes, — men en Aftagen af Menneskeslægtens
legemlige og aandelige Kraft synes der ganske sikkert ikke at være
Tale om. Statistikken viser, at Gennemsnitslevealderen er steget
meget betydeligt og navnlig i de sidste Aar, hvor Kødforbruget er
vokset, og denne Kendsgerning kaster et ejendommeligt Lys over
Vegetarernes Paastand, hvorefter Ernæring udelukkende med
Plantestoffer vil forlænge Livet, om end ikke i det uendelige, saa dog
overmaade betydeligt.

Dette ganske summariske Uddrag af en stor Mængde Erfaringer
turde vel vise — i hvert Fald for alle, der ikke har nogen
forudfattet Mening — at den vegetariske Lære, saaledes som den
fremstilles af de overbeviste Tilhængere, umuligt kan være rigtig; ja
man har vel endog Grund til at undres over, at et ikke saa ringe
Antal har sluttet sig til den med varm Begejstring. Man kan
imidlertid uden synderlig Vanskelighed give en tilfredsstillende
psykologisk Forklaring af dette tilsyneladende ejendommelige
Fænomen, og dette frembyder utvivlsomt nogen Interesse.

Vegetarismen præsenterer sig som en ved overfladisk Betragtning
vel begrundet Lære, der tilmed er simpel og let forstaaelig. Den
vigtigste, ja til Dels eneste Sygdomsaarsag er den unaturlige Kost, og
Helbredelsesmidlet er ligeledes et enkelt: Vegetarisk Levemaade, —
Aandslivets Historie viser nu utvivlsomt, at der hos Mennesket
findes en vis Trang til at forklare de brogede, mangfoldige
Livs-fænomener ud fra et enkelt usammensat Princip, og lige over for en
tilsyneladende simpel og klar Lære som Vegetarismen føler det
derfor en vis intellektuel Tilfredsstillelse, der straks gør det
gunstigt stemt. Hertil kommer imidlertid, at Vegetarernes Lære ogsaa
sætter Følelseslivet i Bevægelse, idet den direkte anraaber
Kærligheden til Dyrene, en Følelse, der jo navnlig i Nutiden har
vokset sig stærk og utvivlsomt er et af de smukkeste Udslag af
Kulturens voksende Magt over Menneskets Aand.

Selv om man nu ogsaa maa lægge megen Vægt paa disse
Momenter, naar man vil forstaa Vegetarismens stigende Udbredelse,
saa giver de dog ikke nogen fuldt tilfredsstillende Forklaring, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0829.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free