Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Karl Gjellerup: H. Blums Bismarck-Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Bl ums Bismarck-Erindringer
829
ridderlige Sind, at han erklærede ikke at ville sanktionere Loven,
hvis Dødsstraffen for Fyrsteattentat faldt bort. Blum, der som
Patriot og Jurist var levende interesseret for, at Loven kom i Stand,
var i en ejendommelig Stilling. Ikke blot maatte det synes betænkeligt
for en deputeret fra Sachsen atter at indføre Dødsstraffen i sit
snævrere Fædreland, hvor den var afskaffet, hvad han og hans
nationalliberale Meningsfæller dengang — modsat nu til Dags —
ansaa for et civilisatorisk Fremskridt; men han var desuden Søn
af den henrettede Robert Blum. Ganske vist var der for en
fornuftig og nogenlunde ærlig Tankegang ingen som helst
Sammenhæng mellem Faderens standretlige Nedskydning og Dødstraf for
Mord og Attentat, men han vidste meget vel, at Partigængere
hverken er fornuftige eller ærlige, og at hans Votum for
Dødsstraffen vilde blive udskreget som et Forræderi mod Faderens
Minde. Denne Konflikt skaffede ham mange vaagne Nætter. Da
han d. 23. Maj traadte ind i Forsamlingssalen, modtog Føreren
for de frikonservative, Grev Bethusy Hue, ham med de Ord: „De
kommer vel for at fejre den sørgelige Ligbegængelse." „Hvem er
nu død, Hr. Greve?" — „Den tyske Straffelovbog". „Ikke hvis De
og Deres ikke giver den Dødsstødet." „Hvad for noget, Hr. Blom!
Vil da nogen af Deres Parti — vil De maaske selv stemme for
Loven?" „Jeg ganske vist, Hr. Greve, og en stor Del af mine
Partifæller," svarede Blum og overrakte ham sin Liste.
Glædes-straalende kaldte Greven paa en anden af Partiets Førere for at
underrette ham om den uventede Vending, og da Præsidenten
Simson allerede havde aabnet Forhandlingerne, fik han Blum til
at tage Plads mellem de frikonservative, paa hvis Bænke hans
Liste nu cirkulerede, af hvilken det fremgik, at Lovens Skæbne
afhang af, at de frikonservative stemte for den alle som én Mand.
Afstemningen over den afgørende første Paragraf var allerede
begyndt; den lød: „En med Døden, Tugthus eller Fæstningsstraf
paa over 5 Aar truet Handling er en Forbrydelse". Der stemtes
fra Pladsen ved Navneopraabning, da Forsamlingen ønskede at
kende de enkeltes Stilling til et saa vigtigt Spørgsmaal, og
Spændingen forøgedes for Blums Vedkommende derved, at man gik fra
et af de første Bogstaver efter B til Z og saa først tilbage til A,
saa at han først kom til at stemme, da det allerede maatte være
klart for alle, at det store Lovgivningsværk nu afhang af enkelte
Stemmer. Da han lydelig svarede „ja", mærkede han, at Bismarck
saa’ op og betragtede ham med et fornøjet og overrasket Blik;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
