- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
837

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - O. C. Molbech: Teaterliv i Trediverne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teaterliv i Trediverne

837

dette, „blev endnu uhøfligere mod hende" o. s. v. Efterat have
endvidere beklaget sig over at maatte i et haardt Fængsel „undgielde for
Forseelser, som hun ikke kiender," slutter hun med at give mig den
hø it id elige Forsikkring, at det „ikke er Vrangvillighed, men
Uformuenhed til at opfylde sine Pligter", som har givet hende Skinnet af at være
Deres Excellence ulydig, og det alene ligger i hendes svækkede
Helbred, at hun endnu ikke seer sig i Stand til i nogen Tid at danse.
Hun erklærer derfor: „at hun med den inderligste Kiærlighed til hendes
Fødeland og den allerdybeste Taknemmelighed mod Hans Majestæt
Kongen, Konsternes Beskytter, vil anse det for en Lykke at forblive i
hendes Stilling ved Theatret, naar man kun vil sikkre hende for en
fornærmelig Behandling af hendes Lige, og naar hun tør giøre sig
Haab om hendes høi Foresattes Velvillie"; men at hun uden dette Haab
nødes til „om endog med Taarer at sige sit Fødeland Farvel og
andensteds søge sit Ophold."

Disse ere Mad. K.’s egne Ord, og hendes Brev er overhovedet
skrevet i en saa værdig og oprigtig Tone, uden Trods og uden Kryben,
at jeg i det mindste efter dette ikke kan see nogen Grund til at tiltroe
hende Falskhed eller Usandhed. Det har endmere bestyrket mig i den
Formodning, som Fleres mundtlige Yttringer have givet mig, at
Bournonville ved upassende Yttringer af bydende Myndighed mod en
Konstner-inde, der jo som Solodandserinde er hans Lige (jeg vil slet ikke berøre
andre Aarsager, som Rygtet angiver) oprindelig har foranlediget det
spændte Forhold imellem begge og den forunderlige Stemning hos Mad.
K., der synes at være en Blanding af physisk Svaghed og Siælslidelse.
Ogsaa er jeg tilbøielig til at troe, at Dr. Rahlff ikke har viist hende
tilbørlig Delicatesse eller den Opmærksomhed i de udvortes Former, som
hun har qvindelig Æresfølelse nok til at giøre Krav paa, og at han
baade har været noget overilet i sin Adfærd imod hende, og i at
erklære, at hun slet intet feilede.

Deres Excellence vil tillade, at jeg paa Grund af ovenstaaende, og
paa Grund af de Yttringer i Mad. K.’s Brev, der vise hende villig til at
opfylde sine Pligter og Deres Excellences Ønsker og Befalinger, saasnart
det er hende physisk muligt, giver mig den Frihed at intercedere for
hende og at bede D. Exe. lade hende idag, efter 14 Dages Arrest, igien
komme paa fri Fod, da upaatvivlelig en længere Fængsling kun vil giøre
hende mere fast i det, hun kalder „sin faste Beslutning, grundet paa
modent Overlæg"; og det vil give Theater-Directionen (som allerede er
angrebet i et offentligt Blad i denne Anledning) Udseende af unyttig
Haardhed, at holde hende længere i Fængsel.

Dersom det maatte behage D. Exe. at tage Hensyn til denne min
Intercession, har jeg det mest grundede Haab om, at det let vil kunne
lykkes at bringe Mad. K. tilbage til Eftertanke og fuldkommen
Føielig-hed; saameget mere, som jeg nu har erfaret, at om hun besidder nogén
Trods, lader den sig dog ved venlige Ord bøie. Jeg kan ikke dølge
for D. Exe. at jeg vil ansee hendes Afskedigelse for et Tab for Balletten,
som vi ikke lettelig faae oprettet. Om B.s Elever er det sikkert for
tidligt at dømme noget afgiørende; og en Konstnerinde af Md. K.s mi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0841.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free