Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - J. S. Westrup: Militær Retsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
848
Militær Retsreform
enfoldig ? Hvor meningsløst! Skulde Frithiof Nansens Landsmænd
eller skulde de hvervede Karle hinsides Sundet ved Sindets Blødhed
og Sædernes Blidhed saa langt overstraale vore værnepligtige?
Hvor meningsløst! Skulde da de Folk have Ret, som paastaar, at:
for os Danske med vor korte Tjenestetid er slige intensive,
kortvarige Straffe en krigsmæssig Nødvendighed? Nej eftersom —
ganske afset fra, at norsk Tjenestetid er endnu kortere — dette
Straffeonde strækker sine direkte Lidelser ud over indtil c. to
Maaneder (de indirekte over hele Livet) og desuden er
uanvendeligt netop i Krig, saa er ogsaa denne Paastand jo meningsløs
i en virkeligt imponerende Grad.
En positiv Grund maa der naturlig findes til dette frappante
Faktum, at medens vore stammebeslægtede indlede selve
Hær-reformerne med ivrigt at rasere disse Barbarier baade ad ordinær
og ekstraordinær Vej, har vi koldblodigt bevaret dem i deres fulde
Dybde for vort nu allerede en Menneskealder gamle Folk i Vaaben.
Forklaringen paa dette Særsyn, hvis principielle Natur jo er
selvindlysende, findes deri, at den epokegørende Reformbevægelse i
Militærretten, som Folkehærens Indførelse har fremkaldt over hele
den civiliserede Verden i de sidste Aartier, har fundet god
Forstaaelse hos vore skandinaviske Frænder, medens den er bleven
saa komplet ignoreret og ukendt herhjemme.
III
Nu ved Aarhundredskiftet er det allerede en Snes Aar siden,
at den mægtige Reformbølge, som indeværende Folkehærsperiode
har rejst, naaede ud over hele den civiliserede Verden. Allerede i
1881 havde den saa at sige overalt bortskyllet Proletariatperiodens
Aand af den militære Straffelovgivning. Dermed var Reformperiodens
afgørende Moment naaet, selv om det store Konstruktionsarbejde
paa de nye Retsbygninger ikke alle Vegne kunde fuldføres straks,
ja sine Steder maatte vare Aarhundredet ud: Samtlige vore Naboer
har jo saaledes først i Aaret 1901 faaet deres Folkehærvæsen med
dens Retsbygning bragt under Tag.
Her hjemme er imidlertid hele denne verdenshistoriske Udvikling
bleven saa mærkværdigt upaaagtet, at en indgaaende Redegørelse
af dens Omfang og Betydning turde være saare ønskelig. Da
imidlertid en saadan jo umuligt kan finde Plads her, maa det
forsøges i enkelte brede Træk at karakterisere disse Verdensreformers
Hovedopgave og legislative Hoved middel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
