Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - G. Schjelderup: Nietzsche og Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
859 Nietzsche og Wagner
Naturer var paa sin Højde, lyste i sin egen Glans uden at fordunkle
hverandre."
Selv skriver Nietzsche i 1888, kort før han blev uhelbredelig
sindssyg:
„Her, hvor jeg omtaler mit Livs Nydelser og Glæder, maa jeg
udtrykke min Taknemmelighed for det, som dybest og hjerteligst har
vederkvæget mig. Dette er uden Tvivl den intimere Omgang med
Richard Wagner. Resten af njine menneskelige Forbindelser har
lidet Værd; men for ingen Pris vilde jeg stryge ud af mit Liv
Dagene i Triebschen. Dage af Fortrolighed, Munterhed og sublime
Tilfældigheder, dybe Øjeblikke. Jeg véd ikke, hvad andre har
oplevet med Wagner: over vor Himmel drog aldrig nogen Sky."–
Denne lykkelige Tid blev afbrudt af den store fransk-tyske Krig.
Den Gang var Nietzsche en ivrig Patriot og vilde endog deltage i
Krigen som Soldat. Men da han som Professor i Basel havde
maattet lade sig naturalisere i Schweiz, var det ikke saa let at
komme løs. Endelig fik han Tilladelse til at drage af Sted, men
blot som Sygeplejer. Han blev dog efter kort Tid smittet af sine
Patienter, laa dødssyg i Eilangen og kom kun langsomt til Kræfter
igen hjemme hos sin Moder i Naumburg. Fru Förster mener, at
denne Sygdom ødelagde hendes Broders Sundhed for hele Livet
og lagde Grunden til den frygtelige Hjernelidelse, som førte til den
store Katastrofe. De, som uden nærmere Kendskab tænker sig
Nietzsche som en brutal Egoist, „eine blonde Bestie", burde læse
Søsterens korte Beretning om Krigsaarene. Ikke blot de
forfærdelige Strabadser virkede nemlig nedbrydende paa Nietzsche, men
Synet af Krigens Rædsler, Medlidenheden med de ulykkelige saarede
gjorde et saa dybt Indtryk paa hans bløde, kærlige Sind, at han
aldrig kunde forvinde det. Han skriver til sin Ven Gernsdorf: „Man
bør ikke mere tænke paa disse Afskyeligheder, dersom man ikke
skal miste alt Livsmod." — Julen 1870 tilbragte han hos Wagners.
Han havde allerede længe ønsket at gøre noget for .Wagner, og
mente at hæve den wagnerianske Bevægelse op paa et højere
Niveau ved at sætte det moderne Musikdrama i Forbindelse med
den græske Kunst. Det synes som om den unge Tænker af
Kærlighed til Wagner og hans Kunst søgte at jage bort Ideer og
Forestillinger, som stod i Strid med det Maal, han havde sat sig.
I 1872 skriver han: „Ingen gør sig Begreb om den Møje og Kval,
som udkræves for i den Grad at holde sig fri for de fra alle
Kanter sig paatrængende Forestillinger–allermindst om den
54*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
