Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - G. Schjelderup: Nietzsche og Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
863 Nietzsche og Wagner
gæves i alle Kunstarter. Alle Leonardo • da Vincis fremmedartede
Hemmeligheder løses af sin Fortryllelse ved Tristans første Tone.
Dette Værk er Wagners non pius ultra. Han helbredede sig fra
Tristan ved „Mestersangerne" og „Ringen". At blive sundere,
det er et Tilbageskridt hos en Natur som Wagner. Jeg betragter
det som en Lykke af første Rang at have levet i rette Tid og
netop blandt Tyskerne, saa jeg var moden til dette Værk: saa vidt
gaar min Nysgerrighed som Filolog. Verden er fattig for den, som
aldrig var syg nok til denne „Wollust der Hölle": det er tilladt,
ja næsten nødvendigt her at anvende en Mystikerformel.
Nietzsches Sundhed havde lidt efter lidt bedret sig, da han i Juni
1872 blev i høj Grad ophidset over et rasende Angreb paa „die Geburt
des Tragödie". At Fjenden var en ung Filolog, v. WTilamowitz,
som havde besøgt ham i Naumburg, og §om han ansaa’ for en tro
Ven, virkede endnu ubehageligere paa hans ømtaalige Natur. Nogle
Dage efter traadte Wagner i Skranken for sin Ven i „Et aabent Brev
til F. Nietzsche", hvori han paa viser den tyske Filologis
Ufrugtbarhed og Mangel paa Evne til at kaste Lys over den antike
Verdens evige Liv. I et hjertevarmt intimt Brev udtrykte Wagner sin
Bekymring over Vennens daarlige Sundhedstilstand, idet han gør
ham følgende Kærlighedserklæring:
„Naar jeg regner nøje efter, er De efler min Kone den eneste
Gevinst, Livet har bragt mig; nu er rigtignok lykkeligvis Fidi1)
kommen til, men mellçm ham og mig hænger der et Led. som
blot De kan danne, — De er som en Søn, han Sønnesøn. For
Fidi har jeg ingen Angest, men for Dem og derigennem ogsaa
for Fidi."
Følgende Bemærkning er mærkelig fra et kunsthistorisk
Standpunkt: „Tristan vil nok interessere Dem, blot af med Brillerne!
De maa intet andet høre end Orkestret"2).–-
Nietzsche havde i 1870 med Begejstring styrtet sig ud i den
„patriotiske" Krig mod Frankrig og hilste Sejren med Hjertet fuldt
af Haab om en stor tysk Kultur. Men ligesom Wagner følte han
sig snart skuffet. Sejrens Frugter viste sig som kras Materialisme,
indbildsk Raahed, som kun slet skjultes af en saakaldt Dannelses
konventionelle Maske. Stadig stærkere traadte i hans Øjne
Tyskernes Nationalfejl og Fordomme frem, Træghed, Plumphed,
Pedanteri og mæt Selvgodhed. Bayreutherforetagendet havde Uden
l) Sønnen Siegfried.
*) Antagelig sang Vogel og Fru Vogel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>