Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - G. Schjelderup: Nietzsche og Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
865 Nietzsche og Wagner
som der aldrig kan være ved en Filosofi: nemlig Aarsagen til
mange Filosofier, det store Menneske." I en i 1886 skreven Fortale
til anden Del at „Menschliehes, Allzumenschliches" udtaler
Nietzsche om sin fremskridende Løsgørelse: „Man skal kun tale om det,
man har overvundet, — mine Skrifter taler blot om det, jeg har
overvundet, og maa følgelig, med én Undtagelse, alle dateres
tilbage, de taler altid om et „Hinter mir."–Da jeg udtrykte
min Beundring for min første og eneste Opdrager, den store Artur
Schopenhauer, var jeg for min egen Person allerede midt inde i
den moralske Skepsis og Opløsning, og troede, som Folk siger,
ikke mer paa noget, ikke heller paa Schopenhauer. — — Selv
min Sejrs- og Festtale til Wagners Ære i Anledning af Sejrsfesten
i Bayreuth 1876 — Bayreuth betyder den største Sejr, en Kunstner
nogen Sinde vandt — et Værk, som tilsyneladende bærer den
fuldeste Aktualitets Præg, var i Grunden en Hyldest og
Taknemmelighed mod et Stykke Forgangenhed, mod det skønneste og
farligste Havstille i min Fart — og i Virkeligheden en Løsriven og
Afskedtagen."
„Schopenhauer als Erzieher", mere en Lovsang over den store
Tænkers Personlighed end over hans Lære, vakte stor Begejstring
i Bayreuth. Baade Wagner og Frue skrev glødende Takkebreve
til Forfatteren.
I de følgende Aar forefaldt mangt og meget, som bidrog til
at afkøle Forholdet mellem Wagner og Nietzsche. De synes begge
to at have været temmelig mistænkelige af sig: Wagner mente, at
Nietzsche optraadte for selvstændig, medens Filosofen stadig følte
Trykket fra den despotiske Mester, som vilde have lydige
Redskaber i den store Sags Tjeneste. Naar man dertil tager Fru
Wagners Karakter i Betragtning — særlig paalidelig har denne berømte
Dame aldrig været — kan man let forstaa, at ikke alt var lutter
Harmoni. Alligevel var Nietzsche Fyr. og Flamme for
Bayreuth-Sagen og forfattede i 1873 et „Mahnruf an die Deutschen", hvori
han brændemærker den almindelige sløve Ligegyldighed og i
begejstrede Ord træder i Skranken for Wagner. Uagtet denne selv
og Fru Cosima var henrykt over Nietzsches veltalende Opfordring,
blev den ikke antaget af den forsamlede Patronatsforening, da man
ikke fandt den klog nok. Sterns forsigtigere Opraab blev godkendt
og sendt til 4000 Bog- og Musikhandlere, dog uden at en eneste
tog Notits deraf.
I de følgende Aar var Nietzsche oftest syg og dertil optaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
