Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - G. Schjelderup: Nietzsche og Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
866
Nietzsche og Wagner
sine Forelæsninger, saa han ikke kom til at besøge Wagners,
trods mange Opfordringer. Takket være Kong Ludvigs store Laan
— som for Resten senere er tilbagebetalt1) — fik man Festspillene
i Bayreuth i Stand. Med Begejstring ilede Nietzsche til den
„hellige Stad", uagtet han var meget daarlig og lidet i Stand til at
udholde de Strabadser, som de lange Prøver, Selskabelighed o. s. v.
maatte medføre. Det er vel utvivlsomt, at hans sygelige Tilstand
bidrog meget til at gøre ham ømtaalig mod alle ubehagelige Indtryk,
selv om det blot gjaldt Bagateller og Uvæsentligheder. At mangt
og meget i Niebelungenring virkede frastødende paa Nietzsche, som
f. Eks. i høj Grad beundrede Racine og Corneille, ja endog Boileau
og Voltaire som tragisk Digter, er naturligt nok. Jeg behøver
blot at nævne Mimes saa karakteristiske Skikkelse, som i sin
groteske Realisme virkede saa overraskende ny paa Musikdramaets
Gebet. Nu betragter vi Mime som en af den dramatiske
Litteraturs mærkeligste og mest plastiske Skikkelser, men dengang var
man lidet vant til en saa drastisk Kunst. — Anstrengelserne ved
Prøverne, indre Kampe og Sygelighed tvang Nietzsche til at søge
Ly oppe i den „baierske Skov". Han var i saa fortvivlet
Forfatning, var saa vammel af Livet i Bayreuth, at han for Alvor tænkte
paa ikke mere at vende tilbage, naar Forestillingerne begyndte. —
Før Besøget i Bayreuth havde han ydet Wagner sin sidste store
Kærlighedstjeneste, Afhandlingen om „Richard Wagner i Bayreuth",
den fjerde „utidsmæssige Betragtning", hvori han udtaler den mest
sværmeriske Begejstring for Mesteren og hans store Sag.
Henrykte Breve fra Wagner og Fru Cosima lønnede hans Arbejde.
Wagner skrev: „Ven! Deres Bog er umaadelig! Hvorfra har De et
saadant Kendskab til mig? Kom snart og væn Dem gennem
Prøverne til de nye Indtryk." Dette er det sidste Brev, Nietzsche
overhovedet fik fra sin berømte Ven.
Da Søsteren Elisabeth (Fru Förster) kom til Bayreuth, var
Broderen allerede flygtet bort i Skovensomheden. Han kom dog
tilbage, da Forestillingerne begyndte, men følte sig yderst forstemL
Af Fru Försters, vistnok i dette Tilfælde en Smule partiske
Fremstilling, faar man dog det Indtryk, at baade hun og hendes
Broder hang sig vel meget i ydre Ting, som havde lidet med Sagens
Kærne at bestille. At Opførelserne langtfra var udadlelige, at
Publikum mest bestod af rige og forfængelige Folk, at der fandtes
l) Wagner pantsatte sine Tantiémer ved Hofteatret i München til den
baierske Regering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
