- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
867

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - G. Schjelderup: Nietzsche og Wagner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

867 Nietzsche og Wagner

mange latterlige, kunstige Wagnerianere, at mange interesserede
sig mere for Kong Ludvig og gamle Kejser Wilhelm end for selve
Festspillene, at enkelte Dekorationsvirkninger var forfejlede o. s. v.
— er alt let forklarlige Fænomener, som intet har med Wagner og
hans Ideal at skaffe. Fru Förster har visselig ogsaa Ret, naar
hun paastaar, at mange lod sig beruse af Wagners store Navn
og bøjede sig under hans mægtige Geni uden dybere Forstaaelse
for hans Kunst. Det kan ogsaa være, at det er sandt, at Wagner
i Granden selv var skuffet over Forestillingerne. Dog er jeg
tilbøjelig til at tro det modsatte. Den skabende Kunstner er nemlig
som oftest saa henrykt, naar han for første Gang, efter uendelig
• Møje., staar Ansigt til Ansigt med sit Værk, at han let overser
alle Mangler. Først senere melder Kritikken sig, medens man i
Begyndelsen vistnok bemærker de vigtigste Mangler, men overser
dem som Uvæsentligheder i Forhold til Hovedsagen: Værkets
Levendegørelse paa Scenen af begejstrede Kunstnere, hvis gode
Vilje i alt Fald fortjener Digterens og Komponistens varmeste
Anerkendelse. — At Wagner mærkede Vennens kølige Stemning og
følte sig ubehagelig berørt, er visselig sandt. Nietzsche forstod
ikke „Niebelungenring", og at han i sin stærke Subjektivitet (rav
Wagner hele Skylden, kan vi ikke undre os over. I hvilken
Grad hans Selvbeundring steg, samtidig med at Kritikken over
Wagner stadig skærpedes, viser følgende Udtalelser fra 1888. „En
Psykolog kunde ogsaa tilføje, at hvad jeg i unge Aar havde hørt
i Wagners Musik, slet intet havde med Wagner at bestille, at
naar jeg beskrev dionysisk Musik, beskrev jeg, hvad jeg selv havde
hørt — at jeg instinktivt maatte overføre i den nye Aand, hvad jeg
selv bar i mit Indre. Det stærkeste Bevis for dette er mit Skrift,
„Wagner i Bayreuth"; paa alle psykologisk afgørende Steder er
der blot Tale om mig — kan man uden Hensyn sætte mit Navn
eller Ordet Zarathustra hen, hvor Teksten har Navnet Wagner.
Det hele Billede af den dithyrambiske Kunstner er Billedet af
Zarathustras præeksisterende Digter, tegnet med Afgrundsdybde (!!)
og uden et Øjeblik selv at berøre den wagneriske Realitet." —
Videre skriver han om samme Skrift: „De første Siders Patos
er verdenshistorisk; det Blik, som omtales paa syvende Side, er
det egentlige Zarathustrablik: — Wagner, Bayreuth, hele den
lille tyske Ynkelighed er en Sky, hvori Fremtidens
uendelige Fata Morgana spejler sig1)."

’) Udhævet af mig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free