Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - G. Schjelderup: Nietzsche og Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
868
Nietzsche og Wagner
Allerede i 1878 skrev han: „Mit Billede af Wagner var højt
hævet over ham, jeg havde skildret et idealt Monstrum, som dog
kanske kan være i Stand til at begejstre Kunstnere. Den
virkelige Wagner, det virkelige Bayreuth var som det slette allersidste
Aftryk af et Kobbertryk paa daarligt Papir." Man kan tænke sig,
med hvilke Følelser Nietzsche forlod det engang saa forgudede
Bayreuth!
„Hvor var jeg dog? Jeg erkendte intet igen, jeg kendte næppe
Wagner igen. Forgæves bladede jeg i mine Erindringer —
Trieb-schen, en fjern Salighedens 0: ingen Skygge af Lighed. De
enestaaende Dage, da Grundstenen blev lagt. det lille harmoniske
Samfund, som fejrede denne Fest — ingen Skygge af Lighed!
Hvad var sket? Man havde oversat Wagner i det tyske Sprog!
Wagnerianerne var bleven Herrer over Wagner! Den tyske Kunst,
den tyske Mester, det tyske 01! Vi andre, som altfor godt véd,
til hvilken Smagens Kosmopolitisme Wagner taler, var ude af os
selv over at genfinde Wagner, behængt med tyske „Dyder". Jeg
kender alle Wagnerianere, har oplevet tre Generationer, — jeg har
hørt alle mulige Udgydelser af „skønne Sjæle" over Wagner. Et
Kongerige for et fornuftigt Ord! I Sandhed „eine haarsträubende
Gesellschaft"!–-
I selve Sommeren opstod allerede i Spiren det nye Værk, som
førte til det egentlige Brud med Wagners, nemlig „Menschliches,
Allzu-menschliches". I November kom Nietzsche til Sorrent, hvor
bagefter ogsaa Familien Wagner indtraf. Det ydre Venskab bestod
fremdeles, men Vennerne havde dog en vis indre Følelse af, at
alt ikke mere var som i gamle Dage. Nietzsche var hele Tiden
syg og Opholdet i Syden gav ham ikke Sundheden tibage. Først
i Schweiz’ Bjerge kom han sig nogenlunde, saa han kunde
genoptage sit Arbejde. I Løbet af Vinteren 1876—77 havde Nietzsche
fuldendt sit nye Værk „Menschliches, Allzumenschliches", hvori han
ganske løsriver sig fra Schopenhauer og tegner os Grundtrækkene
til en ny Filosofi, som bestemt bekæmpede al verdensfornægtende
Pessimisme og nærmest sluttede sig til flere af de ældre græske
Filosofers Livsopfattelse. Man kan tænke sig, hvilken ubehagelig
Overraskelse en saadan Bog maatte være for hans gamle Venner,
fremfor alt Wagners, som var Schopenhauers mest begejstrede
Tilhængere. Nietzsche angreb desuden ikke blot den store
Tænkers Lære, men paa mange Punkter ogsaa Wagners
Kunstanskuelse, uden direkte at nævne Mesterens Navn. Først tænkte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
