Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - G. Schjelderup: Nietzsche og Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
869 Nietzsche og Wagner
at udgive Skriftet anonymt for at prøve sine Venners Upartiskhed,
men Forlæggeren vilde ikke gaa ind paa denne Idé, da han af
Forretningshensyn ønskede Forfatterens berømte Navn.
Nietzsche sendte Wagners Bogen med en versificeret
humoristisk Tilegnelse, som slutter med følgende Linjer:
„Doch, eh wir in die Welt es schicken,
Mög’ Meisters Treuaug segnend blicken
Und dass ihm folge fürderhin
Die kluge Gunst der Meisterin."
Ved et mærkværdigt Spil af Tilfældet modtog han samtidig
fra Wagner Parcifal-Digtningen med følgende Tilegnelse:
„Herz-lichen Giuss und Wunsch seinem theuren Freunde F. Nietzsche,
Richard Wagner, Oberkirchenrath." „Klang det ikke, som om to
Klinger krydsedes", skriver Nietzsche. — Om sit Værk udtaler han
sig i 1888 paa følgende Maade:
„Det er et Mindesmærke om en Krisis. Det kalder sig en
Bog for frie Aander: næsten hver Sætning udtrykker en Sejr; jeg
har her frigjort mig for det, som ikke tilhørte min Natur.
Unaturlig for mig er Idealismen; Titlen siger, „hvor I ser ideale Ting, ser
jeg „menneskeligt altfor menneskeligt." Jeg kender Mennesket bedre."
Her er ingen Anledning til nærmere at gaa ind paa Forskellen
mellem Wagners og Nietzsches Verdensanskuelse. Det er
tilstrækkeligt, naar jeg bemærker, at den første hældede mod en af
kristelige Idéer paavirket Buddhisme, medens den anden var
he-densk-græsk i hele sin Livsopfattelse, den ene „weltvemeinend",
den anden „weltbejahend". — Nietzsches nye Værk vakte
Forfærdelse og Forbitrelse blandt hans tidligere Venner. Enkelte af de
bedste, fremfor alle Jakob Burckhardt, blev ham tro, medens
Wagners slet ikke lod høre fra sig. I en Afhandling om
„Publikum og Popularitet" angreb Wagner noget senere den frafaldne
Ven paa en temmelig hadsk og lidet værdig Maade. Derefter blev
ogsaa Nietzsches Tone bitrere og skarpere end før. Da Søsteren
Elisabeth, som endnu ikke forstod Modsætningen mellem de to
stærke Personligheder, forsøgte at faa en Forsoning i Stand, fik
hun et Brev fra Fru Wagner, som baade havde Næb og Kløer.
„Kære, du taler om Misforstaaelser og Sladder, som slet ikke
eksisterer, — hos os hersker Tavshed, dyb uafbrudt Tavshed. Din
Broders Bog har fyldt mig mec^ Kummer; jeg véd, han var syg,
da han nedskrev alle disse aandelig saa ubetydelige, moralsk saa
beklagelige Sætninger, da han, den dybsindige, omgikkes overfla-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
