Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - G. Schjelderup: Nietzsche og Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
870
Nietzsche og Wagner
disk med alt alvorligt og talte om Ting, han ikke kender. Gid
han havde haft saa megen Sundhed, at han ikke havde udgivet
dette sørgelige Vidnesbyrd om sin Sygdom. — — Forfatteren af
„Schopenhauer som Opdrager" spotter Kristendommen og det i en
Tone som alle og enhver! Lad os tie om dette, Forfatteren til
det Værk kender jeg ikke, men din Broder, som har givet os saa
herlige Gaver, kender jeg, og det Minde lever videre i mig–
i næsten hver Sætning tror jeg at kunne paavise Overfladiskhed
og barnagtigt Sofisteri–-en forkommen Organisme har ikke
mere Kraft til at udholde visse Følelser og Anskuelser — — —
at være fattig og usand, forbrydersk og tarvelig, det er sørgeligt,
og med dette Ord af virkelig Medfølelse slutter jeg. Maatte
Forræderiet bringe Forfatteren gode Frugter! Som sagt, han befinder
sig i det tarveligste Selskab og har forladt en meget lidet fattig
Kreds." — Disse Sætninger viser tilstrækkelig Tonen i Brevet.
Venskabet mellem de to store Mænd var hermed forbi.
Wagner synes ikke at have taget sig dette Brud saa nær. Som
ældre Mand og fuldfærdig Kunster lærte han Nietzsche at kende,
og det kan vel ikke nægtes, at han væsentlig har betragtet
denne som et Redskab i den store Sags Tjeneste, han havde viet
sit Liv. — Nietzsche sørgede derimod dybt over Tabet af sin Ven.
Veltalende skildrer han selv sin Smerte baade i „Also sprach
Zara-thustra" og andre Værker. Paa ophøjet Vis foreviger kan i
Stykket „Stjerne-Venskab" (se „Fröhliche Wissenschaft" Nr. 279)
Forholdet til Wagner. „At vi maatte blive hinanden fremmede, er
Loven over os; netop derfor skal vi blive hinanden ærværdigere,
netop derfor skal Tanken paa vort fordums Venskab blive os
helligere. Der gives sandsynligvis en uhyre usynlig Kurve og
Stjernebane, hvori vore saa forskellige Veje og Maal muligvis er
indbelattede som smaa Vejstrækninger — lad os hæve os op til
denne Tanke. Men vort Liv er for kort og vor Synskraft for ringe
til at vi kunde være mere end Venner med hin ophøjede Mulighed
for Øje. Og saa vil vi tro paa vort Stjernevenskab, selv om vi
maatte være hinandens Fjender her paa Jorden." — Mindre tiltalende
skildres Bruddet af Wagner-Biografen Chamberlain, som her viser
en mærkelig borneret Fanatisme (1890). Først roser han i høje
Toner det lille Skrift „Richard Wagner i Bayreuth". Saa skriver
han videre: „At Nietzsche kort efter, da hans Forstand, ifølge
Indtryk, som intet havde med Wagner og Bayreuth at bestille,
begyndte at fordunkles, vendte sig bort fra den saa klart erkendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
