- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
888

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Fr. Beckett: Billedhuggeren Hansen Jacobsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

888

t Billedhuggeren Niels Hansen-Jacobsen 888

idelig skal holde Hvil. Hansen-Jacobsens Loke er nok liggende,
men ikke hvilende; han slider ordentlig i det. Og baade Thor,
der forgæves løfter paa Midgaardsormen, og Loke, der forgæves
arbejder paa at sprænge Baandene, er Skikkelser, hvis Formaaen
ikke svare til deres Vilje; saadanne Skikkelser har den unge
Kunstner formodenlig kendt ganske godt.

Kunstnerens næste større Værk, Døden og Moderen, var
afgjort virkningsfuldt og et gribende Arbejde, selv om det aldeles
ikke sluttede sig til det Eventyr af H. G. Andersen, som det
foregav at illustrere. Thi der staar jo udtrykkelig i Historien om en
Moder, at hun bøjede sit Hoved ned i sit Skød; her har hun
kastet sig paa Jorden og skjult Ansigtet i Hænderne; og om Døden
staar der, at han gik med hendes Barn ind i det forjættede Land;
her iler han bort med lange Skridt, som en iskold Trækvind, med
flagrende Klædebon, Leen over Skulderen, gemmende det døde
Barn ved sit visne Bryst. H. G. Andersens Fortælling er én
ustandselig Hulken, Billedhuggerens Gruppe er et lidenskabeligt
Skrig.

Noget som Kvindens Kjole hører til det fineste og smukkeste,
der her hjemme er gjort af Draperi, og Døden — fortræffelig
gennemført efter en vindtør gammel Mand — er en ejendommelig
følt Skikkelse; den ser tilbage efter den stakkels sønderknuste
Moder, dens Aasyn fortrækker sig, den har ondt af hende. Af
de to Figurer er Moderen endnu Modellen, men med Døden rejser
der sig noget i Hansen-Jacobsens Kunst, der ikke kan læres af
Modellen; det er Eventyret, Fantasien. Naar han fra nu af vover
mer og mer at give sig sin Fantasi i Vold, saa følges han et
Stykke paa Vej af et lille dansk Billedhuggerarbejde, der ikke
nævnes her tilfældig, men nævnes, fordi Kunstneren ærer det
som sit Forbillede: H. E. Freunds geniale lille Figurudkast til
Loke, den træske Gud, der lydløst, viftende med de sorte
Flagermusvinger lister sig frem. Hansen-Jacobsen har i sin Kunst
gennemført dette Udkast videre, ikke med mere Finhed end Freund,
men med større Ubændighed i Fantasien, dristigere og voldsommere.
Senere hen har vist ogsaa i Paris Indtryk fra Rodins uafhængige
Udtryksmaade hjulpet ham til at bryde overtvært med den gængse
europæiske Stil i den plastiske Figurfremstilling.

Man kan ikke sige, at Hansen-Jacobsen har dannet en grandios
Stil, men man kan, med lige saa megen Ret som Ganova sagde
det om Thorvaldsen, paastaa, at Kunstneren i de seneste Aar, fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0892.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free