- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
889

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Fr. Beckett: Billedhuggeren Hansen Jacobsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

t Billedhuggeren Niels Hansen-Jacobsen

889

1895 at regne, har skabt sig en ny Stil, d. v. s. en ganske
personlig Udtryksmaade som Billedhugger. Hermed er dog ikke givet,
at alt hvad Kunstneren i de senere Aar har udført er lige mærkeligt.
Saa fin og følt end Formen er gennemført i „Den lille Havfrue",
interesserer Figuren dog ikke; den er for nipsagtig. Det rent ud
banale er heller ikke ganske udelukket. For Portrætet i egentlig
Betydning synes Kunstneren slet ikke at have Talent. Men i en
lille Række Værker er han helt mærkelig.

Fra 1894 begyndte Kunstneren at udgranske Lerets
Hemmeligheder; han formede det til underlige Krukker, Fade ogBuddiker,
og under hans formende Hænder fremkom de sælsomste
Vrænge-billeder, den rædselsslagne, dirrende Troldemaske, den kælne
Havmand med de andemadsgrønne Øjne og det barske Efteraar. Det
ser ud, som om Naturen selv i et Lune havde tildannet Leret.
Men Kunstneren digtede og drømte ikke blot med Leret — der
er lige saa villigt et Materiale som Oliefarver —, han drømte
ogsaa med Farverne, han gav sine Lersager de sjældneste og
mærkeligste Afskygninger af grønne, brune og lyserøde Farver,
og man kan, naar man fordyber sig i hans Keramik, drømme
Kunstnerens Drømme efter. Der er Mindelser om Bjergenes Indre
med de blinkende Metalaarer, om Huler med Krystaller, om
Sommerens røde Roser, Efteraarets brune, bare Stammer og
mangefarvede, giftige Svampe, om Vinterens Taager og graa Rim. Naar
Kunstneren ud af Lerovnen havde faaet en særlig mærkelig
Farveafskygning, ilede han op i Louvre, hvor han sammenlignede den
med japanske Arbejder. Her saa’ han Japanernes fantastiske, alle
Plastikens Love trodsende Uhyrer, og fra Paris’ Butiksvinduer
stirrede ham i Møde de sælsomme Væsener, der fra Notre Dame’s
Taarne spejder ud over Byen; de var just nylig bleven fotograferede.
Saa huskede han fra sin Barndom i Jylland de Rædselskikkelser,
der holdt til paa den vildene Hede, uden for Gaardens lune Længer,
ja som stundom listede ind i Lo og Lade, naar det var mørkt
og stygt Vejr. Fra 1895 er hans Figur af „Mørket", der skulde
give et Billede paa Nattens Uhygge, krybende fremad, spredende
den ene Flagermusvinge ud. Man mærker endnu tydelig i denne
Figur Freund, og man mærker ogsaa, at Kunstneren endnu ikke
helt har vovet at kaste den akademiske Ballast over Bord. Det,
der efter Tanken skulde lette den, Flagermusvingen, der er spændt
ud som en Paraply, tynger den til Jorden.

Han erindrede ogsaa fra sin Barndom, hvad der i de lange.

Tilskueren 1901 5(j

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0893.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free