Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Kirstine Meyer: Spektralanalysen og Himmellegemernes Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPEKTRALANALYSEN OG HIMMELLEGEMERNES
BYGNING
aar Lys udstraaler i det ubegrænsede Rum, vil det
bære Præg af sit Ophavs Ejendommelighed, hvor
langt og hvor længe det end gaar. Lyset, der
naar os fra de fjerne Kloder, bærer derfor — selv
om det maaske har gaaet i Tusinder af Aar —
med sig en Skrift, hvis Tydning kan lære os om
Klodernes Bygning. Spektralanalyse kalder man den Undersøgelse
af Lyset, som man bruger for at tyde Skriften. I det følgende
skal der fortælles om Spektralanalysens nuværende Standpunkt,
om den Kundskab den har givet om Sol og Fiksstjerner og om
frugtbar Vekselvirkning mellem Laboratorieforsøg og
Stjerneiagttagelse; først maa dog forudskikkes en kort Redegørelse for
Spektralanalysens Grundlag.
Newton opdagede 1666, at Sollyset indeholder Regnbuens
Farver; disse kan først skeines enkeltvis af vort Øje, naar de
spredes fra hverandre, saaledes som det f. Eks. sker, naar Lyset
gaar igennem en Glaslinse og et Glasprisme; han saa’, at Lyset i
saa Fald paa en Skærm bag ved Prismet dannede et farvet Baand,
som kaldtes Solspektret; Farvernes Orden var: rød, orange, gul,
grøn, blaa, violet. Først i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede
opdagede man, at dette Spektrum var gennemfuret af mørke
Linier, der gik samme Vej som Farvestriberne. Disse kaldes
Frauenhoferske Linier efter Opdageren. Man forstod ikke
Betydningen af disse Linier, før Kirchhoff 1859 fandt den gennem sine
Undersøgelser af Lyset fra andre Lyskilder her paa Jorden. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
