Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Kirstine Meyer: Spektralanalysen og Himmellegemernes Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
898 Spektralanalysen og Himmellegemernes Bygning
af Stjernespektra til Undersøgelse. De viser os Stjerner af Solens
Typus, andre med Søjlespektra, atter andre med lyse Linier
fremtrædende mellem de mørke. Samme Slags Spektrum har man
faaet fra et stort Meteor. Den forskellige Længde af det
ultraviolette Spektrum viser os, at Stjernerne har højst forskellig
Temperatur. Koldest er Stjerner med Søjlespektrum; de viser
kemiske Forbindelser med Kulstofindhold. Jo højere Temperatur,
des færre Linier indeholder Spektret. De varmeste Stjerner
indeholder kun Linier for Luftarterne Brint og Helium og Linier
svarende til høj Temperatur for Magnium og Calcium; alle andre
Metallers Linier ses ikke. Af mere kendte Stjerner viser Arkturus
samme Temperatur og samme Linier som Solen: Procyon er
varmere og viser samme Linier som de nederste, varmeste Lag i
Solatmosfæren; endnu varmere er Sirius og viser færre Stoffer.
Nye Stjernes Lys viser lyse og mørke Linier, der siger os noget
om, hvilke de Stoffer er, der ved hæftig Glødning giver os det
stærke Lys.
Endvidere fortæller Spektrene os om Egenbevægelse hos
Stjernerne. Liniernes Forskydning kan vise saa smaa Bevægelser, som
intet andet Iagttagelsesmiddel vilde oplyse os om. Som Eksempel
kan nævnes: Stjernen Spica i Jomfruen ses paa denne Maade at
bestaa af 2 Sole — Størrelse som vor Sol — der bevæger sig én
Gang om hinanden i 4 Dage med en indbyrdes Afstand af kun
et Par Hundredtusinde Mil.
Stjernetydning af denne Art er kun mulig paa Grundlag af
Laboratorieforsøg og Teorier, afledede af disse, men omvendt
virker Stjerne- og Soliagttagelser ikke blot ansporende, men ogsaa
oplysende paa den jordiske Spektralanalyse. Talrige Eksempler
kan nævnes paa en saadan Vekselvirkning; et Par enkelte skal
anføres her.
I Solatmosfærens Spektrum fandt man en meget fremtrædende
gul Linie, som man ikke kendte fra Stoffer paa Jorden; man gav
det Stof, Linien hørte til, Navnet Helium. Ogsaa i Stjernespektra
helt op til de varmeste fandt man dette Stof. Man søgte ivrigt
efter det i Laboratorierne og fandt endelig for et Par Aar siden
en Luftart, der gav den søgte Linie; man saa’ da, at den tillige
gav en Række ultraviolette Linier, som var set i de varmeste
Stjerners Spektra, men hvis Betydning hidtil ikke var kendt.
I de varmeste Stjerners Spektra var der endnu en Række
ultraviolette Linier af ukendt Oprindelse; da de altid fandtes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
