Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Kirstine Meyer: Spektralanalysen og Himmellegemernes Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
899 Spektralanalysen og Himmellegemernes Bygning
Stjernespektra, hvor Brintens lyse Linier var stærkt fremtrædende,
fik en Iagttager den Tanke, at de hørte til Brintens Spektrum ved
høj Temperatur; man underkastede Brinten fornyet Undersøgelse
og fandt Linierne. Det viste sig, at alle disse Brintlinier kunde
indordnes under én matematisk Lov, mens andre Stoffers
Linier maatte deles i 2 eller 3 adskilte Grupper. De manglende
Grupper for Brint menes nu imidlertid at være fundne, men paa
forskellige Stjerner; er dette rigtigt, er Brintens Særstilling mellem
Stofferne forrykket, og Hypoteser, der har bygget herpaa, er bragt
ud af Verden.
Det Spørgsmaal rejser sig jo uvilkaarligt: er det rimeligt, at
disse Stjerner er byggede forskelligt, eller kan der findes nogen
Grund til, at de trods Ensartethed i Bygning viser sig forskellige
ved forskellig Temperatur? Herom er Meningerne vidt forskellige,
Hypotese staar mod Hypotese. Der kan være nogen Grund til
nærmere at omtale én, der er fremsat af en engelsk Astrofysiker,
Sir Norman Lockyer. Han synes tilbøjelig til at udkaste omfattende
og maaske noget vidtsvævende Hypoteser, men han har ved sine
geniale Ideer haft stor Betydning for Astrofysiken. Denne
Hypotese har bl. a. Interesse, fordi den er dukket op paa de
forskelligste Omraader lige fra den græske Oldtid til vore Dage; den er
aabenbart et Udtryk for en dybtliggende Ejendommelighed i vor
Opfattelse — det er Tanken om alle Tings Opbyggen af ét eller
i hvert Fald ganske faa Urstoffer.
Lockyer mener ganske simpelt, at Stjernerne viser mindre
sammensat Spektrum ved høj Temperatur, fordi de mange
Grundstoffer, der kan eksistere endnu ved en Temperatur som Solens,
er sønderdelte paa de varmeste Stjerner, saa at kun nogle faa er
tilbage, der muligvis vilde spaltes ved endnu højere Varmegrad.
Han finder sin Antagelse bestyrket ved, at han ser, at nærmest
Solkernen og over Solpletterne ved høj Temperatur viser Dampene
simplere Spektra end ellers i Solatmosfæren. Han finder endvidere
Støtte i den Kendsgerning, at et Stofs Linier deler sig i flere
Grupper, samt at Linierne inden for hver Gruppe opfører sig ens
— forskelligt fra Linierne i de andre Grupper — naar Stoffet
underkastes Indvirkning af forøget Tryk eller af en stærk Magnet;
saadanne Virkninger maatte nemlig antages at fremkomme, hvis
hver Liniegruppe frembragtes af sin særlige Bestanddel af Stoffet.
Bestanddelene kunde da muligvis være stofligt forskellige eller blot
opbyggede paa forskellig Maade af samme Urstof. Han lægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
