Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - V. Mørck: Om Sprogundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
903 Om Sprogundervisning
grundig Dannelse søgte dem, og de viste sig uduelige til at
uddanne Lærere. Ved selve Skolerne kunde man ikke bruge
Udlændinge. Det forsøgtes nu og da, men de blev, selv om de var
dygtige nok, slet og ret Undervisere, kom til at staa uden for Skolens
Opdragergerning og led under disciplinære Vanskeligheder, som den
indfødte Lærer med tilsvarende Personlighed ikke kender. Siden er
der jo sket den Forandring, at der ved de fleste Universiteter er ansat
Docenter i levende Sprog paa samme Vilkaar som i andre Fag. Følgen
har (foruden mægtige Fremskridt i Sprogvidenskaben) været, at der
nu er Mulighed for at faa Lærere til Skolerne med fornøden
Uddannelse. Særlig vigtig for den praktiske Tilegnelse af Sprog har
Fonetikkens Udvikling i den nyeste Tid været. Læreren har gennem sin
fonetiske Uddannelse faaet en Indsigt i og en Interesse fos den lydlige
Side af Sprogene, som tidligere Tiders Lærere manglede, og som
er af den allerstørste Betydning for hans Evne til at bevare sin
engang erhvervede Talefærdighed og for hans Greb paa at
bibringe andre en paalidelig Udtale. Spørgsmaalet om
Lydskrift-teksters Anvendelse ved Begynderundervisningen i Skolen er
forholdsvis nyt og endnu ikke uddebatteret. Saa længe Lærerne ikke
har fuldstændig Frihed til at anstille de Forsøg dermed, som de
ønsker, vil Spørgsmaalet staa uafgjort hen. Det var overilet, da
Mangold i 1892 (Gelöste und ungelöste Fragen der Methodik)
henførte det til de løste Spørgsmaal og mente, at hverken Erfaring
eller teoretisk Betragtning anbefaler Lydskrift. Tværtimod. Den
har den Dag i Dag mange vægtige Stemmer for sig. Den er
jævnlig angreben fra gale Synspunkter. Man har anset det for
Hensigten med den at lette Disciplene den første Tilegnelse af de
fremmede Lyd, og at dette ikke lader sig gøre, er klart nok.
Tilegnelsen maa ske ved Efterligning, der kun søges fremmet ved
ganske faa og simple Forklaringer. Ingen anatomiske Foredrag,
ingen lærde Benævnelser. Først naar en Lyd er opfattet rigtig og
kan gengives, bliver Tegnet derfor en Støtte. De Lydskrifttegn,
der anvendes i Skolebøger, er faa og bekvemme, og det er
selvfølgelig langt lettere for Disciplene igen at træffe den rette Udtale
af en bestemt fremmed Lyd, de én Gang har lært, naar de stadig
kun ser ét Tegn for den, end naar de, saaledes som i den
traditionelle Skrivemaade i Fransk og Engelsk, ser mange forskellige.
I Prendergasts „Mastery of Languages" anføres et Sted 15 forskellige
Bogstaver eller Bogstavforbindelser, der kan betegne den samme Lyd
i Engelsk. Man vilde altsaa i Lydskriften kun behøve 1 Tegn i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
