Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - O. Thyregod: Fra sidste Aars svenske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
914
Fra sidste Aars svenske Litteratur
Dernæst er det en Skildring af Krigens Rædsler. Hvad der gør
stærkest Indtryk hele Dramaet igennem, er den Længsel efter Fred, som
besjæler alle. Straks i de første Scener møder vi Protestanter og
Katoliker, som længes efter Befrielse for Ufredens og Ufordragelighedens
Tryk; ingen længes mod Protestantismens Sejr, men alle længes mod
Religionsfrihed. Den første, som byder Gustaf Adolf Velkommen, er
ikke en Protestant, men en katolsk, hysterisk Kvinde; i det første
Sammentræf, Gustaf Adolf har med Wallensteins Udsending, erfarer han, at
denne er Lutheraner, og at Wallenstein selv hylder Tolerance mod alle
Bekendelser. — Gustav Adolfs Tropper begynder at plyndre hos Ven og
Fjende fuldt saa stærkt som de katolske Soldater; sin Hær maa han
rekrutere med alle Slags Folk, selv med Hedninger, og efter Tillys
Nederlag med fem Tusinde af dennes katolske Mandskab. Penge maa
han forskaffe sig fra Jøderne, og, da de ikke længere slaar til, maa han
træde i Forbindelse med Ærkekatoliken Ricbelieu, hvorved han tvinges
til Forlig med den katolske Liga. Under disse fortvivlede Forhold
ændres Gustaf Adolfs Syn paa Krigen, og omsider faar han Blikket
opladt for den Opgave, som venter paa ham: .Hverken Ligaen eller
Unionen findes mere, herefter hedder det Befrielsen mod Undertrykkeren."
— Men nu forstaar hans Omgivelser ham ikke længere; de forlader
ham en efter en, fordi de finder, at han har svigtet de Planer, han
oprindelig har hævdet, og sluttelig begynder han endog selv at tvivle om,
at han ved Hævdelse af sin nyvundne Tanke vil naa sin Bestemmelse.
Der foresvæver ham Tanken om at vinde den polske Trone, om
Kongedømme ogsaa i andre Lande, om Kejserkrone og om Verdensregimente;
men tvunget af Hærens bestandige Hjemlængsel og tvunget tillige af sin
egen Hjemlængsel opgiver han alle lysende Drømme for Tanken om at
komme hjem; han vender om, drager nordpaa, men falder ved Lützen.
Livsskildringens Mangfoldighed og Skildringen af Krigens Rædsler
virker sammen til hos Læseren at skabe en vis Følelse af Utryghed i
Tilværelsen. Allerbedst som en Person tror sig sikker i Opnaaelsen af
et Ønske, viser sig dettes, endog meget modificerede Opfyldelse at være
forbundet med Ulemper og Vanheld, som han ikke havde mindste Anelse
om; eller uventet indtræffer en Begivenhed, som omstøder alle
Forhaabninger og tilintetgør det allerede opnaaede. Der er noget sandt, men
tillige noget overdrevent, nervøst over den Maade at skildre Livet paa;
men at det nervøse har saa megen Overvægt, hænger sammen med de
Sindsrørelser, som i de seneste Aar har hjemsøgt Strindberg.
Det vil være rimeligt et Øjeblik at dvæle ved Gustaf Adolf, for
af dette Drama at tage Kending paa Forfatterens seneste Udvikling.
Trods sin højt proklamerede Katolicisme er Strindberg fjernt fra
ensidig Opfattelse af Gustaf Adolf. I Virkeligheden optager han her
Traaden fra sin tidligere Produktion, idet Gustaf Adolf er en videre
Udførelse af den lille Fortælling Sista skottet (i den ene af hans
Novellesamlinger Svenska öden och äfventyr). Strindberg synes ikke
at være absolut Partigænger; han fjerner sig netop deri fra sin tidligere
voldsomme Optræden, at han nu præker Mildhed og fordrer
Undergivelse under de høje Magter, som fører os, hvorhen de, ikke vi, vil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
