Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - O. Thyregod: Fra sidste Aars svenske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
918
Fra sidste Aars svenske Litteratur
dog den eneste dybe Mening, at de skulle blive ét. Om det er
Naturens Mening, det véd jeg ikke, men det er Menneskenes Mening, og
det er for mig Hovedsagen."
Den Mangfoldighed af Stemninger, som Vekselvirkningen mellem
Evner og Drifter frembringer hos et Menneske, har Heidenstam klart
Blik for, og hans Noveller viser Eksempler baade paa Splittelse og
Harmoni i Sindet. At han trods sin Idealisme har stærk Sans for
psykologisk Uddyben, derom vidner netop St. Jørgen og Dragen. I de tre
Hovedpersoners Sjæleliv er der ikke den Stemning, som er ladt uoplyst.
Bengts sværmeriske Følelse for sin Hustru, dens Tiltagen, fordi Mester
Andreas vælger hende til Model og lovpriser hendes Skønhed, dens
Aftagen, da Mesteren tier i sin Ros, fordi hans Hjerte er grebet,
Hustruens Forstaaelse af sin Mands Sindstilstand, hendes vaagnende Følelse
for Mesteren, som hun til sidst hengiver sig til, og ikke mindst denne
sidstes Sjæleliv — alt er uddybet og skildret med overlegent Skarpsind.
Alene Skildringen af Mesterens Udseende, af hans forunderlige Blik og
hans Optræden vidner om skarp Iagttagelse og formeligt Studium; men
først og sidst er Skildringen af hans Sjælekamp udført med ualmindelig
klart Blik for de indbyrdes modstridende Stemninger, som kan røre sig
i Mennesket. — Og ligeledes er Sjæleskildringen i Brødrene udført
med større virkeligt Skarpsyn og psykologisk Karakteristik, end vi er
vante til fra selv de mest realistiske Nutidsskildringer.
Heidenstams sidste Bog staar i nøje Sammenhæng med hele hans
tidligere Produktion, og dette gælder ikke mindst om den i sig selv
maaske noget dunkle Dialog Guds Fødsel, som han har stillet sidst i
Novellesamlingen.
Hvad Heidenstam vil udsige med denne Dialog er, at Menneskene
kun lever, naar de higer mod noget idealt. .Mennesket kastede
Dyrehammen, da dpt første Gang rejste et Alter" er en af Grundtankerne i
Dialogen; men bestandig maa Dyrehammene kastes og Menneskene søge
højere; det præstelige, som nu er tabt, maa genvindes, da vil Guden
fødes. Det er ikke tunge Dogmer og dybe Sandheder, som Dialogen
afslører: den er kun et højstemt Raab mod Idealet; Guden, som Verden
venter, skal fødes.
Tankerne, som udtales i Heidenstams Noveller, er i høj Grad
idealistiske. Hans første Digte og Skitser var friske Improvisationer af
Glæde og Livslyst, men nu søger han gennem Reflektion at opnaa
Harmoni mellem de enkelte Stemninger. Han har afsondret sig fra den
Mængde, som kun finder Behag i den lettere Genre, har trukket sig
tilbage i Ensomhed med sine Bøger og sine Indtryk, og ud af den
Mangfoldighed af Stemninger og Tanker, som stiger frem for ham, søger
han at fremstille visse Idealer og Synspunkter — til Mishag maaske for
mange, som i Litteraturen kun søger Underholdning.
Den, som ønsker at tænke over Livet for at kultivere modtagne
Indtryk, indvier han i sin Tolkning af Tilværelsens komplicerede
Tanke-og Følelsesliv. Mod de Synspunkter, som han gør gældende, maa dog
indvendes, at de trues af Fare for Ensidighed; Ensomhed og Stueliv er
i Længden ikke frugtbringende for Poesien. Det er godt at høre For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
