Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - O. Thyregod: Fra sidste Aars svenske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
919 Fra sidste Aars svenske Litteratur
kyndeise af Idealets Fordring i een Retning; men de tusinde andre bør
ikke glemmes; derfor var det for Heidenstams følgende Produktion at
ønske, at han maa tage mere aktiv Del i Livet og derved ledes til at
opsøge flere af dets Problemer til Drøftelse.
— I Tilslutning til Omtalen af Novellesamlingen vil det være
rimeligt kortelig at dvæle ved Heidenstams sidste Bog Den hellige
Birgittas Pilgrimsfærd, der er udkommet for kort Tid siden. Ved
den ejendommelige Teknik peger den tilbage til Karolinerne. Den
begynder med Skildringer fra Datidens Liv, og af hver af disse
Skildringer erfarer vi ejendommelige Karaktertræk om den hellige Birgitta;
vi faar gennem Samtidens Omtale de første Indtryk af hende, og hun
viser sig paa samme Tid myndig og blid over for sine Omgivelser.
• Derpaa lærer vi hende selv at kende, og vi forbavses over hendes
stærke Trang til at ydmyge sig under Guds Vilje og over det Hovmod,
som bestandig kæmper mod hendes Ydmyghedstrang. Paa hendes
Pilgrimsrejse opfanger vi episodevis Glimt af denne hendes Sjælekamp,
tillige af hendes voldsomme Optræden over for de af Familiens
Medlemmer, som ikke føjer sig efter hendes Ønske, og endelig meddeles os
i forskellige Scener Eksempler paa hendes selvpinende Kamp for
personlig Udvikling.
Hvad der for Middelalderens Mennesker udtrykte sig som religiøs
Ekstase, giver sig i vore Dage nærmest Udtryk som etisk eller æstetisk
Livsanskuelse. Ethvert Menneske maa forme sig Livsanskuelse eller
ledende Tanker overensstemmende med Livet, hvorunder alle Evner og
Drifter underordnes. Heidenstam har som Digter i Novellerne udtalt,
at en Enhed, en Harmoni maa naas; han har præket og samlet
spredte Livstræk som Beviser. 1 sin sidste Bog fører han nu en stor
Personligheds Liv frem som Vidnesbyrd for sin Tale. Traditionens
Beretning om Nervespændthed og Hysteri er borttaget i den kunstneriske
Skildring af Birgittas Personlighed, og tilbage er kun blevet Mennesket
med stærke Drifter og med poetisk-religiøs Trang til at underordne alt
døgnagtigt under én stor Livstanke: at forme sit Liv som følgeværdigt
Eksempel for Omgivelserne, for hele Menneskeheden.
Det forstaas let, at Heidenstam har vendt sig netop til dette Emne,
og han er i denne Bog naaet højt i sin Kunst; han har ikke blot
klarere end i sine Noveller givet Forestilling om, at Livet er vanskeligt
at leve, naar det skal føres til rig Selvudvikling; men han har tillige
givet en sand Menneskeskildring af allerhøjeste Værdi; den er ikke blot
mere historisk oplysende med Hensyn til den hellige Birgitta end mange
Historikeres Karakteristiker; men den er tillige oplysende med Hensyn
til Opfattelse af Livet og Udøvelsen af den vanskelige Kunst at føre sig
Livet til virkelig Selvudvikling.
Den hellige Birgittas Pilgrimsfærd slutter sig altsaa nøje
til Novellesamlingen som Oplysning om, hvad Heidenstam mener, naar
han præker, at Dyrehammene skal kastes og Livet formes som en
Kultus. — At Heidenstam har Ret i denne Betragtningsmaade, er
indlysende; men, som alt berørt, hvor meget han end kan have Ret her
og i sin Fordring paa Enhed, maa det ikke glemmes, at ogsaa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
