- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
924

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

924

Arvehyldiiigsakterne af 1721

„Historisk og induktiv" har i Modsætning hertil Erslevs
Fremgangsmaade været; han har taget de to Aktstykker — Frederik IV’s
Patent af 22. August 1721 og Edsformularen fra September samme
Aar — for sig, har fordybet sig i dem og har søgt at forstaa deres
Mening uden nogen som helst udefra hentet Forudsætning. I sin
Afhandling fører han Læseren Skridt for Skridt ad den samme
Vej, som han selv har gaaet, man mærker den øvede kritiske
Lærer, og dobbelt overbevisende virker hans Undersøgelse, fordi
man indtil de mindste Enkeltheder kan følge enhver Slutnings eller
Paastands Oprindelse og Fremvækst. Og eftersom vi faar en klar
og sammenhængende Mening ud af Akterne, erkender vi ikke blot
Forfatterens Evne til skarpsindig Tolkning, men tillige en sund
Sans og et praktisk Greb, der virker helt befriende. Det skulde
synes at være en selvsagt Sag, at Akter, om hvis Fortolkning der
kan være saa stor Uenighed som om disses, maa indeholde
Uklarheder eller Modsigelser. Tidligere Forskere har haft en Følelse
heraf, men ingen har som Erslev taget resolut paa Sagen; fra sin
Syslen med mange andre Statsakter fra ældre Tid er han væbnet
med Mistillid til Affatternes Nøjagtighed eller Logik; medens mange
andre ikke kan frigøre sig fra den Tanke, at en Uklarhed eller
Modsigelse i slige højvigtige Dokumenter kun er tilsyneladende og
maa skyldes Nutidens bristende Fortolkningsevne, véd Erslev, at
Fejlen ofte simpelthen ligger i Aktstykkets Affattelse. Netop her
paaviser han, at dette er Tilfældet, vi har Koncepterne og kan
følge Akternes Tilblivelseshistorie, og i overordentlig Grad har det
da lettet den hele Undersøgelse, at det Punkt for Punkt kan eftervises,
hvor skødesløst og ubetænksomt disse betydningsfulde Akter er blevne
til. Det er lige grovt nok, at de danske Koncipister har givet
Patentet en helt forkert Adresse, at der i Eden paa et afgørende
Punkt gives et galt Referat af Patentet, at der ikke selv af den
ledende Statsminister Sehested vaagedes over, at senere, meget
betydningsfulde Indskud i ellers færdige Koncepter ledsagedes af
tilsvarende nødvendige Ændringer i den øvrige Tekst, eller at man
ikke var i Stand til at fastholde koncise Betegnelser for de Begreber,
hvormed der opereredes, ja end ikke holdt de fire forskellige
Statsbegreber: hele Slesvig, den hertugelige Del, den kongelige Del og
Fællesdelen skarpt ud fra hinanden. Megen Møje vilde tidligere
Forskere have sparet sig, om de havde haft Øje for disse Mangler;
mindre kan dette dog bebrejdes Fyrrernes Forfattere, der bortset
fra Wegener ikke kendte Koncepterne; men at A. D. Jørgensen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free