Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
933 Arvehyldiiigsakterne af 1721
sin Kaarde for sin Modstander, blottet Svaghederne i A. D.
Jørgensens Forfatterskab. Tidligt eller sent havde dette jo maattet
komme, men bedst havde det været, om Jørgensen selv havde
kunnet modtage Angrebet. At han kunde have slaaet det tilbage,
anser jeg for udelukket, men en Holmgang mellem disse to
Forfattere vilde have været overordentlig interessant.
Med stor Ret fremhæver Erslev, at naar det ikke er lykkedes
A. D. Jørgensen at skaffe Klarhed over, hvad der skete 1721, da
hænger det ikke blot sammen med, at han endnu for stærkt var
bunden ved Fortidens Synsmaader, men ogsaa med, at det, det
her drejede sig om, den simple og skarpe Fortolkning af et Par
enkelte Akter, netop laa hans rige Evner som Historieforsker fjernest.
Noget lignende vilde man kunne fremhæve ved næsten alle andre
Punkter, hvor A. D. Jørgensens Resultater er eller vil blive
anfægtede. Hvad det skortede Jørgensen paa, var Evne til at se
fuldkomment uhildet og nøgtern paa hver enkelt Kendsgerning og
uden Bitanke klare det rene Sagforhold. Hvor stor hans kritiske
Sans end var, saa havde den dog sin Begrænsning. Hans
Virksomhed som Udgiver kan langtfra roses for Grundighed eller
Nøjagtighed, man forbavses ofte over den Vilkaarlighed, der
bestemmer hans Fremlæggelse af de positive Fakta, og de Principper,
der behersker hans Valg af hvad han medtager eller udelader, er
ikke uangribelige. Det hænger sammen med, hvad der var hans
Styrke, og hvad der vil blive ved at staa som hans uvisnelige og
uvurderlige Fortjeneste af vor Historieskrivning: hans Evne til at
opfatte Helheden, se en Begivenhed, Person eller Udvikling under et
nyt og ejendommeligt Synspunkt og gennemføre dette i sin
Skildring. Thi opstod der under den kritiske Fortolkning af Kilderne
Vanskeligheder ved at faa dem til at passe ind i hans
Helhedsopfattelse, saa gled de bort for hans Blik; der kunde komme noget
frem af Metoden: hug en Hæl og klip en Taa. Hans Trang til
at gaa fra det ene store Emne til det andet var for stærk, til at
han kunde trænge til Bunds i dem alle. Hvad det for ham alene
kom an paa, var at faa en Helhedsopfattelse frem, men havde han
først Tag i en saadan, gav han den ofte i den Grad Magten, at
han forsømte at underbygge den ved en Detailkritik, hvis
Nødvendighed han selvfølgelig teoretisk anerkendte, men som han sjælden
virkelig forstod at gennemføre. Dette forklarer, at danske
Historikere ikke har kunnet undgaa og ikke vil kunne undgaa under
deres Arbejde idelig at rette deres Kritik mod hans Arbejder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
