- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
934

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

934

Arvehyldiiigsakterne af 1721

ofte komme til at underkende hans Resultater. Man undre sig
ikke herover. Det er et Udtryk for den svulmende Kraftfylde i
denne Mands Livsgerning, at han har sat sig Spor overalt, at der
ikke er noget Afsnit af vor Historie, næppe en Side af vor
Udvikling, der ikke har været under hans kraftige Hænder. Det er
næppe for meget sagt, og der ligger en stor Anerkendelse deri, at
paa Knudepunkterne af vor Historie naar ingen Historiker i den
første Menneskealder frem til væsentlig nye Synspunkter uden
gennem en Brydning med A. D. Jørgensens Forskning. Hvor
mægtigt et Initiativ, hvor dyb en Sandhedstrang er der ikke i en
Forskning, der har spændt saa vidt? Men saa er det da tillige en
selvfølgelig Sag, at Manglerne er der og vil blive paapegede, saaledes
som nu af Kr. Erslev. En saa central Kritik som dennes maner til
en ædruelig Vurdering af A. D. Jørgensens Forfatterskab.

Paa A. D. Jørgensens Mindesten har man sat de Ord af hans
Afhandling om Sakse: „Kun den, der har været greben af
Folkesjælens Dødsangest og henreven af dens mægtige Attraa efter Liv
og Udvikling vil kunne vinde dens Fortrolighed og formaa at tolke
dens Fortid med Myndighed", og disse Ord staar der med Rette
for saa vidt som de sikkert udtrykker, hvad han ansaa for sin
dybeste Berettigelse til at skrive Historie. Og næppe tager man
fejl, om han ikke med den Selvbevidsthed, der laa i hans Væsen,
saa denne Myndighed som en Adkomst til at nævnes som vor
„summus historicus". Men det de nævnte Ord tager Sigte paa
rummer dog en stor Fare. Det er nu saa sin egen Sag at vinde
„Folkesjælens Fortrolighed". Der er dem, der formaar at give
Udtryk for, hvad der rører sig dybest i deres egen Tid og derved
vinder Myndighed overfor denne. Hvor det drejer sig om Fortiden,
er Forholdet vanskeligere; thi hvert Slægthed har sit historiske
Syn, Udviklingens Lov hersker der som alle Vegne; det blivende er
den kritiske Videnskabs positive Resultater, Paavisningen af,
hvorledes det egentlig er gaaet til. Rankes Ord: „Ich will nur zeigen,
wie es eigentlich gewesen", bruger Erslev som Motto et Sted i sin
Afhandling. Den Myndighed, hvormed Historikeren kan tale, maa
først og fremmest bygge paa den sikre Evne til uhildet Kritik, den
rene Videnskabs Krav maa først fyldestgøres. Her har A. D.
Jørgensens Evner og Kræfter, hvor rige de end har været, ikke altid
slaaet til; derfor er det, at Erslev nu som saa ofte før, her har
kunnet tale med langt større Myndighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0938.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free