Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
937 Arvehyldiiigsakterne af 1721
og de enkelte positive Ting, der taler derimod, men som det
forelaa før 1830 var Hertugdømmernes Enhed det fremtrædende,
Ad-skillelsesmomenterne var, før den nationale Modsætning vaktes,
stærkt tilslørede. Men da er det ikke blot forstaaelig^ men ogsaa
for en stor Del berettiget, at Slesvigholstenerne til det yderste
værgede sig mod en Fortolkning af Arvehyldingen i 1721, der
kunde berettige den fuldstændige Inkorporation af Slesvig i
Danmark. Og vil man sige, at vi, fordi vi i 1901 maa indrømme, at
denne Fortolkning var urigtig, og at Slesvigholstenerne altsaa paa
dette Punkt havde Ret, ikke nu kan lægge Fyrrernes Danske dette
til Last, saa vil jeg svare: nej selvfølgelig, men dog dertil føje, at
man i ethvert Fald fra dansk Side nok kunde have været
forsigtigere og mere lydhøre overfor Kritiken af den danske Opfattelse —
den kom jo ikke blot fra Tyskerne, men ogsaa fra Folk som
A. S. Ørsted.
Her staar vi ved det Punkt, hvor det forekommer mig, at
vi foruden det historiske Problems Løsning har mest at lære af
Prof. Erslevs Undersøgelse, og hvor vi stærkest maa tage Hensyn
dertil i vor Bedømmelse af Striden om Slesvig.
Prof. Erslev skjuler ingenlunde, hvor store Fejl der var i
Slesvigholstenernes Fortolkning; deres Nægtelse af, at Edens Lex
regia var den danske Kongelov, var saaledes helt umulig, og netop
fordi Arvefølgen var det centrale Punkt, var de den historiske
Sandhed fjernere end de danske Fortolkere. Men samtidig
efterviser han rigtignok, hvor store Synder disse sidste har paa deres
Samvittighed og fremdrager saa graverende Eksempler herpaa, at
det i høj Grad maner til Eftertanke. Det er jo nemlig utvivlsomt
saaledes, at den Uvilje og Bitterhed, man kunde sige Hadefuldhed,
der skabtes mellem Danske og Tyske i Fyrrerne, i allerhøjeste Grad
fremkaldtes eller forøgedes ved den Fanatisme, hvormed Striden
om det historiske Retsgrundlag for Slesvigs Stilling førtes. Hvor
man stredes om de rent praktiske Forhold, var der dog Plads for
et vist Maadehold, man kunde dog f. Eks. ofte indrømme hinanden,
at Sprogspørgsmaalet lod sig se fra to Sider og Opfattelsen deraf kunde
begrundes hæderligt i forskellig Retning. Men hvor Talen blev om
det historiske Mellemværende, forsvandt næsten al Besindelse. Det
er uhyggeligt at se den Fanatisme, der præger denne Side af
Stridsiitteraturen, og der lod sig af begge Parters Skrifter samle en
køn Buket af Ord som Løgn, Fordrejelser, bevidste Fortielser,
Prokuratorkneb etc. etc. Man underlagde hinanden de sletteste Motiver,
Tilskueren 1001 59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
