Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Niels Møller: Belejringen i Peking
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
946
Belejringen i Peking 946
ringe Ting: det er givet, at den største Del af Bokserne er Børn,
hedder det etsteds. Et kejserligt Dekret af 24de Maj begynder
alvorlig nok: „Det fremgaar af en Indberetning fra Ministeriet, at
Bokserne alle Vegne spreder Rygter, søger at vække Forstyrrelse og
ophidser Folket. Menneskens Hjerte er svingende og bevægeligt:
det er let at vække Uroligheder. Det er ganske nødvendigt at
finde paa, hvordan denne Tilstand virksomt kan ordnes." Derfor
paabydes det forskellige Embedsmænd, at de endrægtig skal
overveje Sagen paa bedste Maade — og sende en Indberetning derom
til Kejseren.
Nogle Proklamationer fra Myndighederne i Peking lyder skrappere.
Guvernøren spørger forarget: „Hvor er det muligt at nøjes med
Bastonade til at straffe de Personer, der saaledes spreder Uro og
Ulykke i Distriktet." Men det løber ud i meget lemfældige
Forholdsregler. Politiet skal splitte Skarerne, kun grove Forbrydere
skal de fængsle og straffe. En kinesisk Forordning er derhos en
elastisk Ting; somme Tider skal den efterkommes, til andre Tider
ikke; de, for hvem den udstedes, maa skønne over, hvad der er
Meningen, eller de faar et Vink om, hvordan den skal fortolkes. I
dette Tilfælde skulde Proklamationerne neppe efterleves altfor
bogstavelig. Men Tsungli-Yamen, Ministeriet, sendte Forordningerne
til Gesandterne, smiskende af Selvtilfredshed. Nu kunde de da se,
at Regeringen havde opfyldt alle Gesandternes Ønsker; mellem
disse og de trufne Foranstaltninger var der saa nøje
Overensstemmelse som mellem Læbe og Læbe.
Gesandterne havde et andet Syn paa Sagen, og samtidig
med, at de fik Tsungli-Yamens Brev hørte de, at Bokserne
havde brændt Féng-Tai, den nærmeste Jernbanestation ved
Peking, og at Forbindelsen med Tien-tsin var afbrudt. En Missionær,
som fik dette at høre, var henrykt: „Vi er frelste," sagde han.
„Saa længe Bokserne bare plyndrede og myrdede de indfødte kristne,
gjorde Gesandterne ingenting; nu er et Par Alen Banelinie bleven
ødelagt; nu maa de handle." Det gjorde de ogsaa i en Fart.
Den 28de Maj om Aflenen bad de telegrafisk deres Orlogsmænd
ved Taku sende Soldater op til at vogte Gesandtskaberne.
Samtidig underrettede de Tsungli-Yamen derom og krævede
Transporttog til Tropperne. Yamen bad Gesandterne være ganske
rolige: der var sendt Regeringstropper ud mod Oprørerne; disse
Banditter var egentlig slet ikke andet end Vagabonder; og de
havde ingen Ildvaaben, saa det vilde klart nok ikke være svært
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
