- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
954

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Niels Møller: Belejringen i Peking

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

954

Belejringen i Peking 954

ofte i Røg og Brand og Kugleregn. Lige Nord for det engelske
Gesandtskab laa Hanlin-Instituttet, de kinesiske lærdes Hjem med
Rigets ypperste Bibliotek fuldt af kostelige Bøger, dejlige
Haandskrifter og Statspapirer. Det var et helligt Sted, og derfra ventede
man ingen Brandfare. Englænderne havde tænkt paa at rive
nogle af de nærmeste Bygninger ned for at sikre Legationen, men
lod være for ikke at krænke Kineserne for haardt og gøre Regeringen
rasende. Men Kineserne tog ingen saadanne Hensyn, de ståk de
hellige Bygninger i Brand. Faren for Legationsbygningerne var
overhængende. En Afdeling Marinesoldater og frivillige maatte
gøre et Udfald, drev Kineserne bort og dræbte nogle af dem, rev
saa Bygningerne ned, huggede Træer om og stræbte at holde Ilden
fra Gesandtskabet. Det lykkedes, da Vinden, som havde blæst
frisk fra Nord, lagde sig. Mac Donald havde sendt Tsungli-Yamen
Bud og bedt dem hjælpe at redde Bogskattene, men de lod det
rolig brænde. Noget blev frelst af de frivillige, som var med i
Udfaldet, men det meste gik tabt. I 3 Dage maatte de belejrede
kæmpe haardt mod Flammerne, men saa var ogsaa den Fare
forbi, og Kineserne havde i Virkeligheden gjort deres Fjender en
Tjeneste. De havde sparet dem for selv at rydde Husene af
Vejen, nu havde de et frit Rum uden om Forsvarslinien.

Da Ilden ikke havde gjort Gavn, prøvede Kineserne, hvad
Kanonerne kunde udrette. I Legationerne havde man paa
Forhaand ment, at kom Fjenden med Kanoner, var Spillet ude. Det
gik dog ikke saa galt som frygtet. Kineserne kørte grovt Skyts
frem flere Steder, en Kanon blev plantet ved Ghien-Mén-Porten,
fra Kejserbyens Mure rettedes noget efter en anden mod det
engelske Gesandtskab, de gjorde nogen Skade paa Bygningerne, men
som oftest fik Kineserne ikke videre Nytte af dem. De skød gerne
for højt, saa Kuglerne brummede jævnt fredelig hen over Hovedet
paa de belejrede. Det var mest gamle Kanoner, de brugte, —
endda de havde et helt Arsenal moderne Skyts lige ved Haanden.
De bar sig ogsaa tit sært ad med dem. Den 28. Juni
bombarderede Kineserne heftig en Staldbygning ved Mongoltorvet, et svagt
Punkt i det engelske Gesandtskab. Fire Granater i Rad bragede
ind øverst i Huset, det syntes faldefærdigt og Stillingen var ikke
hyggelig. Men bedst som de gjorde dygtig Skade, holdt Kineserne
inde. Om Aftenen skød de nogle Skud mod Staldporten, men
stansede atter. Næste Morgen gjorde de belejrede et Udfald for
at tage Kanonen og drive Kineserne bort fra deres Barrikade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0958.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free